Søren Krogh

Søren Krogh



I februar 2022 udkom Søren Kroghs nye album, "Havtornland", og i september kan Søren opleves på Godset.

”Der kommer til stadighed flere sange til mig, der kredser om Vendsyssel. Jeg ved ikke helt, hvorfor det er blevet sådan. Men det er jo på en eller anden måde dét, jeg kender bedst, og så falder det nok meget naturligt at skrive om det”, fortæller Krogh fra sit værksted i Lønstrup og fortsætter: ”Vendsyssel er et skattekammer af historier om mennesker, skæbner og gamle buddies. Så det er jo bare at lave nogle sange ud af dem”, fortæller Krogh og fortsætter: ”Sangene er indspillet med masse af akustiske instrumenter, så det bliver en meget rootsy plade, jeg selv har produceret sammen med Dennis Ahlgren (Tina Dickow mfl.), som jeg har arbejdet med på live og i studiet i 10 år. Danacana kalder vi stilen – dansk americana”.

 

Som koncertnavn er Krogh altid en stor musikalsk oplevelse, og selv om arven som historiefortæller kan være tung at løfte, så formår han bare at komme hele vejen rundt: Det er først og fremmest sjovt, det er nærværende og det er historier som publikum genkender sig selv i. Ekstrabladets legendariske anmelder, Peter Nørgaard skrev da også: ”Så længe der findes folk som Hausgaard, Olsen og Krogh er den musikalske verden i Danmark ikke helt af lave”.

 

”En koncert med mig er altid én del historier og én del sange. Og sådan bliver det nok ved med at være, fordi uden historier ingen sange, og uden sange ingen historier; så enkelt kan det vel siges”, siger Krogh og fortsætter: ”Og 2022-koncerterne bliver en musikalsk rejse i Vendsyssel, der tager udgangspunkt mine sange, der udspringer heraf”.

 

På 2022-touren har Søren Krogh samlet et band om sig: Janus Bechmann (guitar og dobro), Thyge Van Dassen (violin og banjo), Dennis Ahlgren (bas) og Jens Kr. Dam (trommer).

 

Krogh modtog en Danish Music Award Folk i 2013 som årets sangskriver og endnu en i 2016 som årets sanger. Og senest i 2021 modtog han hædersprisen, ”Opmuntringsprisen” for sit lange virke med dansk sangskrivning.


Dato
Wednesday 21. September 2022
Genre
Singer songwriter
Koncert start
20:00
Dørene åbner
19:00
Arrangør
Rock´In House
Pladser
Siddepladser
Forsalg
150,-
Køb billet

#godsetkolding