Nashville Nights

Nashville Nights

Feat. Blue Foley, Cheley Tackett, Trick Savage, Terri Jo Box, Tamra Rosanes, Michael Lund


Under overskriften "Nashville Nights" præsenterer vi en håndfuld amerikanske og danske sangskrivere til en intim og underholdende koncert med sangskrivning i fokus.

Line up: Blue Foley, Cheley Tackett, Trick Savage, Terri Jo Box, Tamra Rosanes, Michael Lund

"Nashville Nights" bygger på konceptet ’Writers Round’, som stammer fra Nashville. ’Writers Round’ er en elsket og integreret del af countryscenen i USA, der går ud på at invitere sangskrivere på scenen til at præsentere og fortælle om deres sange.

Publikum får på den måde mulighed for at høre sange – mange indspillet af store stjerner – leveret uden indpakning og af de sangskrivere, som oprindeligt skrev dem., og selvfølgelig får sangen et par ord med på vejen.

Initiativtageren til koncerten på Godset, Stefan Mørk, har i lange perioder dyrket sin musik i Nashville. Her har han gennem årene opbygget et stort netværk af musikere og sangskrivere, som har givet ham muligheden for at sætte Nashville Nights op herhjemme med deltagelse af store talenter fra USA.I efteråret 2019 testede Stefan “writers round” formatet af på tre shows i Danmark, sammen med to sangskriverkolleger fra Nashville (Blue Foley & Cheley Tackett). 

Publikum elskede “stripped down”-format, hvor sangskrivere selv fremfører deres sange og fortæller historierne bag, og det er sangskrivere fra Nashville bare rigtig gode til.


Line up:

Terri Jo Box: er 4x grammynomineret sangskriver og har skrevet sange til nogle af
nutidens allerstørste countrystjerner bl.a. Miranda Lambert, Eric Church, Trisha Yearwood og Ashley McBryde. Terri Jo er desuden vært på en af Nashvilles hotteste songwriter rounds “The Freakshow” hver onsdag på et af de cooleste hangouts i byen, baren “The Local”.

Blue Foley: Grammynomineret sangskriver, som har skrevet mere end 100 sange, der er udgivet med etablerede såvel som upcoming artister. Blue Foley har bl.a. skrevet sange til kæmpe stjerner som Ashley McBryde og Angus Gill.

Cheley Tackett: er en af Nashvilles mest hypede upcoming sangerinder/ sangskrivere og har vundet adskillige priser og sangskriverkonkurrencer allerede. ”One of the most soulful, powerful singers in the business” ifølge UKs førende countrymagasin.

Cheley Tackett: er en af Nashvilles mest hypede upcoming sangerinder/ sangskrivere og har vundet adskillige priser og sangskriverkonkurrencer allerede. ”One of the most soulful, powerful singers in the business” ifølge UKs førende countrymagasin.

Trick Savage: Grammynomineret sangskriver født i Oklahoma, som han kalder ”ground zero of country music greatness”. Han har skrevet for tv-stationer, præsidentkandidater og megastjerner som Eric Church, Ashley McBryde, Dan Smalley, Trisha Yearwood og mange flere..

Tamra Rosanes: Dansk-amerikanske Tamra Rosanes er kendt som Danmarks ukronede countrydronning. Siden 70’erne har hun stået på scenen med både andres og egne sange. Med amerikanske rødder og Nashvilleinspiration er Tamra Rosanes helt oplagt på scenen til Nashville Nights.

Michael Lund: har siden 2008 været sanger og sangskriver for bandet Chasing Grace, som har 3 albums og 1, snart 2 EP’er, samt en masse airplay på primært DR P4 og P5 på samvittigheden. Michaels sangskrivning har dybe rødder i den amerikanske sangskriver tradition, men han er også et produkt af “Beatles skolen”, hvor den gode melodi er i højsædet!

 


Dato
Thursday 3. September 2020
Genre
Singer - Songwriter
Koncert start
20:00
Dørene åbner
19:00
Arrangør
Rock´In House
Pladser
Siddepladser
Forsalg
100,-
Dørsalg
125,-
Køb billet

#godsetkolding