Nyhed Rymden
Jazzfestival 2021

Rymden



Den nordiske supertrio Rymden sætter nye standarder inden for europæisk jazz. Trioen er delvis udsprunget af den legendariske svenske trio EST, der fyldte de største europæiske koncertsale, men stoppede brat da pianisten Esbjörn Svensson omkom i en ulykke i 2008. Trioens øvrige medlemmer – bassisten Dan Berglund og trommeslager Magnus Ôstrøm kom efterfølgende i kontakt med norske Bugge Wesseltoft, der er en af Europas dygtigste jazzpianister og manden bag megen nytænkning i både norsk og europæisk nutidsjazz.

Rymden, hvis navn betyder rum eller univers, spiller dynamisk, kraftfuld, sansemættet og virtuøst melankolsk-sfærisk musik der er inspireret af såvel moderne jazz, som klassisk, filmmusik, rock, elektronica og folkemusik og afspejler alle aspekter af det skandinaviske miljø.

Rymden har deres anmelderroste debutalbum Refleksions and Odysseys med i bagagen når de gæster Jazz6000 i samarbejde med Jazz i Trekanten.

Gå ikke glip af denne enestående mulighed for at høre moderne nordisk jazz når den er allerbedst.

Lyt til musikken her: https://www.youtube.com/watch?v=90ZMEhfvNxY 

Pris - medlem: 150
Pris - under 25 år eller studiekort: 75
Pris - ikke medlem: 225

 

 

Dato
onsdag 1. september 2021
Koncert start
20:00
Dørene åbner
19:30
Arrangør
Jazz6000
Pladser
Siddepladser
Forsalg
225,-
Dørsalg
225,-
Køb billet

#godsetkolding #nykoncertgodset


Find vej