I think You're Awesome
-
tor. 9 okt. 2025
- Dørene åbnes
- - 19:30
- Koncert
- - 20:00
Godset, KoldingSiddepladserA+ Billet - over 25 år DKK 180,00
I mere end 15 år har de skabt awesome dejlig musik. Sammen har de udgivet ikke mindre end ti ikoniske og stærkt anmelderroste albums. I 2025 udgiver bandet sit 11. album Oatmeal Everywhere. Modsat tidligere albums er der her tale om et helt og aldeles akustisk album. Med trædeorgel, mandolin, akustisk guitar, kontrabas og to trommesæt skaber bandet en unik, organisk, intens og lavmælt lyd, der adskiller sig fra deres tidligere mere fyldige, elektriske udtryk. Men koncerten byder naturligvis på både nye og gamle ørehængere for alle os, der ikke vil have deres vidunderligt anderledes musik ud af hovedet igen. For det er musik af en vidunderlig særegen slags med de mest medrivende og melodiske kompositioner, der alle har noget på hjerte og forhekser alle med deres altid uforudsigelige og nytænkende mix af Americana, afrikanske rytmer, nordisk roots og indie-pop. Der findes ingen som dem – hverken på den danske eller udenlandske jazzscene. De er jazzens danske fritænkere!
Line-up:
Jens Mikkel Madsen: bas
Alex Jønsson: guitar og mandolin
Morten Kærup: guitar og banjo
Lars Fiil: keys og klaver
Frej Lesner: trommer
Andreas Skamby: trommer