Blue Lotus - Skovkoncert i Marielundskoven
-
fre. 8 aug. 2025- 19:00Skovløberhuset i Marielundskoven
A+ Billet - over 25 år DKK 180,00
Forestil dig lige dette drømmescenarie: Midt ude i Marielundskoven sidder du på den nærmest svævende træterrasse ved Skovløberhuset og lytter til billedskøn drømmejazz, der er som skabt til at blive spillet langt ude i en skov. Blue Lotus hedder orkesteret, der som den velsmagende og beroligende te af samme navn, nok skal få os alle til at falde i staver og sænke skuldrene. For deres svævende ambientjazz åbenbarer en overvældende skønhed og ro. Det hele går op i en højere enhed, når Tine Rehling på sin gudesmukke harpe inviterer mageløse Mikkel Nordsø på sin ikoniske guitar og den mesterlige tablas-spiller Ole Theill op til en forførende dans for tre. Rehlings fnuglette kammermusik, Theills indiske tablas og Mikkel Nordsøs spanske guitarlyd er som skabt for hinanden. Det er musik med enorm stor kunstnerisk spændvidde og sjældent hørt musikalsk perfektion. Trioen har tidligere besøgt Copenhagen Jazz Festival samt en lang række scener og festivaler i Europa og Sydamerika – nu kan du opleve trioen midt ude i Marienlundskovens dybe, stille ro.
Line up:
Tine Rehling: harpe
Mikkel Nordsø: guitar
Ole Theill: tablas