Marie Key Solo - Show 1

Marie Key Solo - Show 1

Dørene åbnes kl. 17:45


For første gang er det nu muligt at opleve Marie Key alene på scenen. Det sker ved nogle intime koncerter med siddende publikum, hvor Marie vil fremføre både nye og gamle sange. Solo koncerterne finder sted på udvalgte steder rundt omkring i Danmark.


Marie Keys seneste album "Giganter" udkom i marts 2018 og fik 5 hjerter og følgende ord med fra Politikens anmelder Kim Skotte: "Marie Key har givet sig god tid, men resultatet er blevet både originalt og ørekælent. Musikken er en slags syntetisk r' n' b, hvor Marie Key viser, at årene som paradoksalt popidol har gjort hende til en sanger med meget større selvtillid".


Weekend Avisens anmelder Anna Ullmann roste også albummet og skrev: "Kontrasten mellem højglanspolerede produktioner og Marie Keys særligt sensitive sange har skabt et originalt og medrivende album".


Marie Key siger selv om de kommende solo koncerter: "Jeg glæder mig til at barbere sangene ned. Til at lade teksterne træde endnu længere frem og fortælle historien bag nogle af sangene. Og sidst men ikke mindst ser jeg frem til at få publikum tættere på - i en mere intim ramme end tidligere."
Marie's seneste single udspil "Tænker på os to", der har fået en hel del airplay på P4 siden den udkom i September 2019, er forløberen til det næste album som igen er lavet i samarbejde med produceren Andreas Sommer.


Dato
torsdag 26. november 2020
Genre
Akustisk
Koncert start
18:30
Dørene åbner
17:45
Arrangør
Rock´In House
Pladser
Siddepladser
UDSOLGT

#godsetkolding #nykoncertgodset


Find vej