JazzHouse UJNFOR Sommer Festival - fredag

JazzHouse UJNFOR Sommer Festival - fredag



Kom til en fantastisk JazzHouse UJNFOR festival torsdag d. 5. og fredag d. 6. august og oplev hele 10 bands i alle jazzens former og farver.

I bedste festivalstil har vi to scener: en intim scene inde på Godset og en dansevenlig scene UJNFOR. På festivalpladsen bliver der lounge-stemning, og trænger du til et lille afbræk fra musikken, er der mulighed for at chille med vennerne og spille bordfodbold eller nyde de spændende udstillinger på pladsen. Desuden vil der være mulighed for at købe lækre drinks i vores gode containerbar.
ENGLISH:
Come join the amazing JazzHouse UJNFOR Festival, Thursday the 5th and Friday the 6th of August!
Experience all shapes and colours of jazz, with 10 performances on our two stages. Enjoy the lounge-vibe, play some pingpong with your friends – or check out the small exhibitions on site. Furthermore, our containerbar will serve delicious, cheap drinks.
Remember to buy your ticket beforehand!
Program:
Fredag d. 5. august
15:00: Pladsen åbner
16:00: TBA
17:15: Brunbjerg/ Korhonen/ Lørup/ Schilderink
18:30: David Miilman Group
19:45: Oliver Skou-Due Kvintet
21:00: Guiding Star Orchestra
Lørdag d. 6. august
15:00: Pladsen åbner
16:00: Røgsignal
17:15: TBA
18:30: Non-human, project
19:45: Horse Orchestra
21:00: Clapper
Der er vinyl-DJ UJNFOR mellem alle koncerter.
FREDAG:
16:00 // TBA
 
17:15 // Brunbjerg/ Korhonen/ Lørup/ Schilderink er resultatet af et kreativt møde mellem unge jazzmusikere fra Danmark, Holland og Finland. De fire musikere indgår hver især i andre konstellationer i deres respektive lande, men er nu gået sammen i denne, stærkt personlige, kvartet. Dannet i 2020 og siden blot udviklet videre i deres fælles musikalske rejse.
Med hver deres energi og individuelle ideer, former bandet i fællesskab en musikoplevelse på tværs af jazz og klassisk musik, på tværs af rytmiske kompleksiteter og landegrænser. Alle bandmedlemmer bidrager med kompositioner til bandet, hvormed lederrollen skifter og endnu flere muligheder opstår.
Jesse Schilderink er, med sin energifyldte og udadvendte spillestil, godt i gang med at etablere sig på den hollandske og internationale jazzscene. Han indgår i flere europæiske grupper, og er selv aktuel med sit band Jesse Schilderink Double Trio. Martin Brunbjerg er en dansk bassist, som bl.a. gør sig bemærket med det anmelderroste band Little North. Med sit idérige spil, er han med til at forme musikken, og skifter ubesværet mellem rytmisk kompleksitet og stemningsfyldte, melodiske basgange. Tuomas Korhonen er en finsk pianist, bosat i Danmark. Med sit virtuose klaverspil, som trækker tråde fra både jazz og klassisk musik, løfter han musikken til et nyt niveau. Jesper Lørup er en ung trommeslager med et stærkt personligt udtryk. Han spiller med et højt niveau af sensibilitet, hvor musikken altid kommer i første række.
Line-up: Jesse Schilderink (NL, sax), Tuomas Korhonen (FIN, klaver), Martin Brunbjerg (DK, bas), Jesper Lørup (DK, trommer)
 
18:30 // David Miilmann Group
David Miilmann Group er et ungt og sprudlende band, der, med David Miilmann som kunstnerisk katalysator, har skabt en unik lyd på den danske jazzscene. Med udgangspunkt i Miilmanns syngende slideguitar, og trækkende på inspiration fra tidlige musikalske pionerer som fx Donny Hathaway, Milton Nascimento og John Coltrane, bevæger gruppens organiske, musikalske samarbejde sig i jazz og rock, med brasilianske undertoner.
David Miilmann Group udgav deres debutplade, 'Waiting for Myself', i august 2021, og har siden spillet koncerter på bla. Jazzhus Montmartre, Bartof Station og Godset i Kolding.
Line-up: David Miilmann (guitar), Buster Isitt (guitar), Svend Winther (klaver), Albert von Bülow, (bas) og Theiss Nemborg (trommer)
 
19:45 // Oliver Schou-Due Kvintet
Med udgangspunkt i Oliver Skou-Dues kompositioner, tager Oliver Skou-Due Kvintet på opdagelse i jazzens stilarter. Med en uimponeret friskhed springer veksler deres musik mellem pompøse numre og en mere legende improvisation musik. Det hele er krydret med store mængder af højt humør og en god portion vanvid, der i højeste grad skaber rammerne for en levende og dragende koncert, hvor alle kan føle sig velkomne.
Gruppen har eksisteret siden 2018 og har igennem deres tid opbygget en egen lyd, der skubber til jazzens normer. I 2020 udgav bandet albummet Just An Album, ligesom de samme år var en del af finalefeltet til Jazzkonkurrencen 2020.
Line-up: Oliver Skou-Due (piano), Isak Schiødt (tenorsaxofon), Malthe Kaptain (trompet), Lukas Loeb (kontrabas) og Simon Forchhammer (trommer)
 
21:00 // Guiding Star Orchestra
Guiding Star Orchestra er et kollektiv af musikere fra alle genrer af den danske musikscene. Samlet om en fælles passion for at spille instrumental roots-reggaemusik – og lade denne udspille sig i alt fra dybe, meditationstilstande til udadvendte vibrationer – leverer det store orkester en musikalsk helhed som fuldstændig omfavner krop og sind. Kollektivet består af ikke mindre end 11 musikere, hvoraf flere allerede har skænket magiske øjeblikke på både jazz, dubstep og reggae-scenen.
Line-up: Morten McCoy (keys), Malthe Kaptain (trompet), Zigge Kreutzmann (bas), Sölvi Kolbeinsson (sax), Thomas Leholt (orgel), Steve Borth the 2nd (sax), Laurits Qwist Bilén (trombone), Endurance (trommer), Tobias Elof (guitar, ukulele), Jonas Jahgoubi (percussion) og Mikael ”Flenseren” Flensborg (dub’en).
 
LØRDAG:
16:00 // Røgsignal
Røgsignal er eksekveringen af en pulserende strøm af indiebeats og farverige lydflader, der bølger ud fra den århusbaserede kvartet.
De er blevet fremhævet for et gennemgribende velproduceret lydbillede på deres plade, og et intenst og dragende liveudtryk på scenen. Det har bl.a. ledt til udsolgte koncerter i DK, en liveoptræden i radioen, under P8’s Jazz Sessions i Rundetårn, og senest en plads som det danske bidrag til den anerkendte showcase ‘Nordic Jazz Comets’ i Paris.
Snakken falder næsten altid på Røgsignal, når DR P8-Jazz fremhæver den nye lyd i dansk, eksperimenterende jazz. ‘Bodies’ (2019), har været ‘Ugens Album’ og med hundredvis af
afspilninger har kanalen i det hele taget kastet sin kærlighed på de fire Aarhus-baserede gutter.
I 2022 udgiver bandet en ny EP, hvorfra den første single ‘sunday’ netop er udkommet.
Jakob Lauritsen (Fender Rohdes), Nikolaj Bugge (guitar), Henrik Lauritsen (bas) og Jonas Møller Andreasen (trommer)
 
17:15 // TBA
 
18:30 // Nonhuman, project
I denne urpremiere på værket Non-Human, mødes tre musikere for at udforske grænserne mellem det menneskelige og det mekaniske, det kunstige og det organiske. Ved at blande den elektroniske musikgenre ind i den mere improvisatoriske livejazz, bygger værket bro imellem to ellers vidt forskellige genrer – og ender måske endda med at bryde fri af genrernes jernrammer.
Det lettere filosofiske begreb ‘Non-human’ beskrives på engelsk “any entity displaying some, but not enough, characteristics to be considered human”. Hvorvidt det kan lykkedes at skabe musik, der lever op til, og lever ind i, dette koncept, skal nu vise sig.
I spidsen for værkets står trommeslager og komponist Lars Asger Nørby: men under armen har han taget jazzsangerinde Karmen Röivassepp og elektronisk musiker Joachim Moesgaard. I interaktionen imellem de forskellige instrumenter og ophavsgenrer, opføres værket som improvisatoriske forløb over en melodisk trommebase, for derved – forhåbentligt – at skabe en følelse af musik, der både er, og ikke-er, menneskeligt.
Line-up: Karmen Röivassepp (vokal), Joachim Moesgaard (elektronik) og Lars Asger Nørby (trommer)
 
19:45 // Horse Orchestra
Med Horse Orchestra er dansk jazz' fremtid sikret - Juryen ved DMA Jazz 2015
Horse Orchestra er en ægte smeltedigel. Bandet bestar af musikere fra Norge, Sverige, Danmark og Island, og musikken er en fusion af traditionel jazz, hiphop, noise, barok og fri improvisation – alt sammen præsenteret med fyrig rock'n'roll-attitude. Bandet er et vidnesbyrd om en ny generation i nordisk jazz, som har styr på deres musikhistorie og samtidig formår at åbne musikken op for et langt bredere publikum.
20'ernes New Orleans møder 60'ernes freejazz tilsat hiphop – med afstikkere til rock og renæssancemusik – og skaber et originalt, humoristisk, postmodernistisk udtryk som rækker langt ud over jazzmusikken. For Horse Orchestra er humor lige så vigtigt som den instrumentale ekvilibrisme og de overbevisende kompositioner. Lytteren bliver på den måde vidne til en humoristisk og livsglad musikalsk fest, som er så smittende at man med glæde lader sig indhylle i alle gruppens, ofte ekstreme, eksperimenter.
Erik Kimestad (trompet), Signe Emmeluth (saxofoner), Petter Hängsel (trombone) Kristian Tangvik (tuba) Jeppe Zeeberg (klaver), Nicolai Kaas Claesson (bas) og Rune Lohse (trommer)
 
21:00 // Clapper
Som et splinternyt skud på stammen af unikke Aarhusianske bands, står Clapper. Med en iver for fornyelse i jazzgenren, blander de fire musikere lyden af gospelmusik fra den amerikanske vestkyst med moderne fusionsjazz. Ingen af dem er nye på scenen, men netop det, at de har spillet sammen i gå mange år, gør det muligt for Clapper lynhurtigt at finde ind i et fællesunivers når de spiller.
”For os er det ikke vigtigt at leve op til noget genreideal”, siger guitarist Jeppe Lavsen.
”Vi mødes og leger og improviserer over nogle musikalske idéer vi synes lyder fedt – og så handler det bare om at sortere og vælge de fedeste idéer ud”.
Der er så at sige tale om et nyfødt projekt i erfarne hænder, når de fire unge århusianske musikere, skønt de alle spiller med i andre projekter (fx Abekejser, Hvalfugl, Karmen Rõivassepp Quartet, Bangin’ Bülows Nice Jazz Quartet, m.fl.) kaster sig ud på endnu en musikalsk legeplads.
Line-up: Frederik Emil Bülow (trommer), Adrian Christensen (bas), Jeppe Lavsen (guitar), Malthe Jepsen (Piano & Rhodes)

Dato
fredag 5. august 2022
Genre
Jazz
Koncert start
16:00
Dørene åbner
15:00
Arrangør
Jazz i Trekanten
Forsalg
120,-
Dørsalg
120,-
Køb billet

#godsetkolding #nykoncertgodset


Find vej