FYR OG FLAMME TAGER PÅ DANMARKSTURNÉ
Intet mindre end 17 spillesteder lægger dansegulv til, når Fyr & Flamme, sætter ild til det danske koncert-forår med hits og fest i hele landet! Du kan godt begynde at kridte danseskoene!
For ovenpå udgivelsen af et hitspækket debutalbum og dertil en fuldstændig udsolgt sensommerturné, er Danmarks ukronede dansegulvskonger, Fyr & Flamme, endelig klar med nye koncerter.
Og denne gang kommer hitduoen hele landet rundt. Der er tour-start i Struer den 7. april,og festen slutter først når tonerne fra den sidste synthesizer har lydt og glimmertårerne er trillet ned ad de storsmilende kinder på publikum i et forhåbentligt, udsolgt Store VEGA i København, lørdag den 28.maj.
Som selvudnævnte “teenageidoler, dine forældre kan forstå”, har de to kreative legekammerater, Jesper Groth og Laurits Emanuel, sammen fundet ind til et helstøbt udtryk i et musikalsk krydsfelt mellem rendyrket 80’er-nostalgi og moderne dansksproget pop, som fra første stortrommeslag sender signaler til dansefødderne såvel som hjertekuglen.
Debutsinglen, ’Menneskeforbruger’, tændte den første glød i danskerne og satte sidste år hurtigt sit præg på de danske radiokanaler og musikforbrugernes streaming-vaner. Opfølgeren ’Kamæleon’ blev endnu en hitsingle og i foråret 2021 bragede Fyr & Flamme for alvor ind i alle vores hjerter – og siden hos millioner af TV-seere – da dansegulvs-hymnen ’Øve Os På Hinanden’ blev endnu en evergreen i Dansk Melodi Granprix.
Det selvbetitlede debutalbum ramte gaden i august måned og mon ikke den både står på velkendte hits og helt ny musik, når Fyr & Flamme indtager foråret 2022!
FYR & FLAMME–LIVE
Bemærk, at denne koncert er KONTANTFRI.
Der skal anvendes betalingskort i bar og eventuel garderobe.
Der sælges IKKE billetter i døren til denne koncert. Billetter kan kun købes i forsalg.
Forsalget sker fra www.godset.net og er åbent indtil koncertstart (hvis koncerten ikke er udsolgt inden)
Dato |
fredag 20. maj 2022 |
Genre |
Pop |
Koncert start |
21:00 |
Dørene åbner |
20:00
|
Arrangør |
Rock´In House |
Pladser |
Ståpladser
|
Forsalg |
270,- |