DR Big Band og Veronica Mortensen
Julekoncert

DR Big Band og Veronica Mortensen

Merry Christmas, Baby!


DR Big Band og Jazz6000 byder igen i år til festligt julebal på Godset

Det bliver ikke rigtig jul i Kolding, før DR Big Band har spillet sin legendariske julekoncert hos Jazz6000 på Godset. Det er vi vist ikke ene om at mene, for julekoncerten bliver altid udsolgt lynhurtigt. Du kan heldigvis godt begynde at glæde dig til eb af årets helt store julegaver fra alle os i jazz6000 til alle jer. For igen i år har vi hængt misteltenen op og forventer at julebarometeret går helt i rødt, når DR Big Band denne gang sammen med jazzdivaen og stjernevokalisten Veronica Mortensen inviterer til festligt julebal på Godset.

Specielt til dette års ‘Merry Christmas’-koncerter har DR Big Band fået lavet en række nye arrangementer, der lader bigbandet julestråle og swinge for fuld udblæsning. Med Veronika Mortensen kendt for sin fløjlsbløde jazzstemme i front for juleløjerne leveres klassikerne fra bandets to julealbums Merry Christmas, Baby og Jazzin’ Around Christmas i den mest sødmefulde og inderlige indpakning. Som vært på scenen har DR Big Band inviteret Minna Grooss, som mange kender som radiovært på P8 Jazz og P2. Men faktisk er hun også forfatter, filmkunstner, musiker og sangskriver med en farverig fortid på den danske pop- og rockscene. Glæd dig til et super velsmurt og forrygende festligt show, hvor juletermometeret garanteret stiger et par grader, så selv de mest frosne julehjerter tør op og må overgive sig til den steghede og svingende julestemning.

Efter koncerten med DR Big Bandet inviterer Jazz6000 til gratis jam-koncert i den lille sal på Godset, hvor vi alle kan ønske hinanden Merry Christmas, Baby!

Dato
fredag 9. december 2022
Genre
Jazz
Koncert start
20:00
Dørene åbner
19:30
Arrangør
Jazz6000
Pladser
Siddepladser
UDSOLGT

#godsetkolding #nykoncertgodset


Find vej