luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Blues Caravan
Stormy Monday

Blues Caravan



Blues Caravan gør holdt på Godset med tre artster fra Finland, Texas og Serbien i front

 

Finske Ina Forsman (født 1994) har nogen erfaring i Blues Caravan-sammenhæng, idet hun allerede i 2016 var en del af turnépakken. Hun albumdebuterede samme år med Ina Forsman, og en soloturné i 2017 bragte hende blandt andet til Samlingsstuen i Kerteminde (læs anmeldelse her). Her gjorde sangerinden stort indtryk på Bluesnews.dk med sin blanding af blues, soul, rhythm & blues og jazz.

Ally Venable fra Texas er heller ikke ubekendt med Blues Caravan. På dele af 2018-turnéen har hun nemlig taget Vanja Skys plads ved siden af Mike Zito og Bernard Allison. Den unge bluesrock-sangerinde og -guitarist (født 1999) albumdebuterede med sit Ally Venable Band i 2016 med No glass shoes og fulgte det op i april i år med Puppet show.

Katarina Pejak (født 1990) stammer fra Serbien, men deler nu sin tid mellem Beograd og Nashville, Tennessee. Hun har udsendt tre album i hjemlandet: Perfume & luck (2010), First hand stories (2012) og Old, new, borrowed and blues (2016). Et fjerde album er undervejs med indspilninger fra Nashville. Katarina Pejak synger og spiller klaver og nævner Tom Waits, Bessie Smith, Norah Jones og Otis Spann som inspirationskilder.

Dato
mandag 16. september 2019
Genre
Blues
Koncert start
20:00
Dørene åbner
19:00
Arrangør
Rock´In House
Pladser
Siddepladser
Forsalg
125,-
Dørsalg
150,-
Køb billet

#godsetkolding #nykoncertgodset


Find vej