Katinka Band

Vi Lader Bare Som Om Tour '24
  • tor. 21 nov.
    Dørene åbnes
    19:00
    Koncert
    20:00
    Godset, Kolding
    Ståpladser

På scenen er Katinka Bjerregaard en både drøncharmerende, hudløs og gribende frontfigur, der sammen med de resterende bandmedlemmers lydhøre og solidariske akkompagnement skaber en stærk og direkte forbindelse til publikum, der ikke går upåvirket fra Katinka Bands koncerter.

I 2024 udkommer det fjerde album fra Katinka Band, som er produceret i samarbejde med Søren Buhl Lassen (Blaue Blume, Guldimund, Brimheim, Lucky Lo mfl.). Som første udspil sendte kvartetten singlen 'Andensortering' den 12. januar. 

Katinka Band – der nu består af Katinka Bjerregaard (vokal), Simon Ask (guitar), Marie Hageltorn Christiansen (keyboards, kor) og Torben Guldager (bas) - omfavner den store popsang og de forløsende omkvæd. En disposition og et fokus som er helt bevidst for gruppen igennem hele det kommende album. 

Og således også på førstesinglen, hvor den melodiøse tæft bæres af det naturlige og medrivende flow i instrumenternes samspil og bandets blik for komposition og arrangement. 'Andensortering' vil uden tvivl ramme plet hos gruppens store fanskare og helt sikkert trække nye tilhængere til.

Den musikalsk lette og umiddelbare tone komplementeres af teksten, der atter viser Katinka Bjerregaard som en af Danmarks skarpeste lyrikere: “Jeg låner de ledige nætter/Gemmer kyssene bag dit gardin/Jeg har det fint med dine rester, så længe din andensortering er min.”

Bandet fortæller om nummeret:
»Der var hele tiden en vished om, at 'Andensortering' godt kunne blive en poppet banger. Vi vidste også, at sangen skulle frem i partybussen og produceres i den retning. Sangen er inspireret af Katinkas rusdage på universitetet med byture i Indre By i København. Derinde bliver der spillet nogle roller og taget nogle gevaldige kostumer på, når man kommer hinanden i møde. Det er en situation på en bar, hvor en person venter på, at en udkåren bliver så stiv, at de kan tage hjem sammen. Begge er nået til et punkt, hvor man er gået igennem forskellige stadier og overvejelser. Hvem vil man helst have: den rigtige person? Rollen, vedkommende spiller? Eller bare resterne? Jeg er ret stor fan af en sangskriver som Jarvis Cocker fra det britiske band Pulp og den måde, de hylder typen, der bare står i et hjørne og i visse tilfælde, lader sig nøjes: ”I don't care if you screw him just as long as you save a piece for me”. Og at det nogle gange er helt okay at være en andens andensortering.«