luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Nyhed Hat Fitz and Cara (AUS)
Stormy Monday:

Hat Fitz and Cara (AUS)



Duoen består af den australske guitarist, sanger og sangskriver Darren Fitzpatrick, alias Hat Fitz, og Cara Robinson fra Bangor i Nordirland, der synger og spiller trommer, vaskebræt, fløjte og diverse percussion samt ligeledes fungerer som sangskriver.

De to mødtes på en irsk musikfestival i 2008 og er nu gift og bosiddende i Australien. For tiden turnerer de med deres nyeste album under armen, After the rain, der udkom i slutningen af 2016.

I et setup med guitar og trommer som de dominerende instrumenter får musikken et udtryk, der lægger sig tæt op af den hill country blues, der spilles i det nordlige Mississippi, og hvis største eksponenter har været R.L. Burnside, Junior Kimbrough og Mississippi Fred McDowell. Det er en rå og intens musikform, som Hat Fitz and Cara mestrer til perfektion.

Hat Fitz demonstrerer en rå, raspende vokal og skiftede mellem elektrisk og resonator-guitar, indimellem spillet med bottleneck. Caras trommespil er varieret, medrivende og elegant og understøtter sangene uden nogensinde at stjæle unødvendigt fokus.

Dato
mandag 29. april
Genre
Blues
Koncert start
20:00
Dørene åbner
19:00
Arrangør
Rock´In House
Pladser
Siddepladser
Forsalg
125,-
Dørsalg
150,-
Køb billet

#godsetkolding #nykoncertgodset


Find vej