luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Claus Hempler
OBS: NY DATO

Claus Hempler



 

OBS: NY DATO 

Vedr. Claus Hempler koncerten på Godset,

På grund af uforudsete kalenderudfordringer flyttes koncerten med Claus Hempler på Godset til fredag den 17.maj 2019 kl. 21, dørene åbner kl. 20

Billetter købt til den oprindelige dato (fredag 26.april) er automatisk gyldige til den nye dato.

Hvis du ønsker at få din billet refunderet, skal dette ske senest fredag 26.april.

Hvis du har købt din billet på nettet og ønsker at refundere den, skal du kontakte ”Billetten” på tlf.70 20 20 96

Hvis du har købt din billet på et fysisk salgssted, skal du kontakte dette salgssted for at få billetten refunderet

Vi beklager den ulejlighed som flytningen måtte medføre og håber på din forståelse

Med venlig hilsen Rock’ In House

 

 

De fleste husker formentlig Claus Hempler som frontfigur i bandet Fielfraz, der havde sin storhedstid i 90erne. Claus Hempler var bare 20 år, da bandet albumdebuterede i 1990. Da bandet, efter 3 albums og efter at have markeret sig som et markant live-navn, besluttede at gå hver til sit i slutningen af 90erne, sprang Hempler ud som solist. Først med jazzalbummet ”Charm School for Popsingers” sammen med Thomas Blachman og siden med albummet ”Hempler”, der i 2005 bl.a.  blev hædret med en Danish Music Award som ”Årets sanger” samt en Steppeulv som ”Årets vokalist”. Samme år bidragede han endvidere til albummet ”På danske læber” med nummeret ”Alle ved besked” - en dansk fortolkning af Leonard Cohens ”Everybody Knows”. ”Hempler”-albummet er, ligesom det efterfølgende ”Return of the Yes Man” (2007), netop for første gang udsendt på vinyl.

 

Hempler har endvidere i en årrække turneret med sangerinden Dicte i et sideløbende duoprojekt, som i November 2017 resulterede i albummet ”Uppers” og har desuden gjort sig bemærket på teaterscenen i diverse opsætninger. Og seneste har den charmerende sanger gjort sig bemærket i årets udgave af Toppen af Poppen, hvor han brillerede med indlevede versioner fra kollegernes repertoire.

 

I skrivende stund er han i fuld gang med at indspille et nyt album, for første gang dansksproget, som er ude i foråret 2019. Umiddelbart derefter er han igen på landevejen som solist med eget band. Om den kommende tour udtaler han: ”Jeg føler at jeg lige nu står med det bedste nye materiale jeg nogensinde har skrevet og har jo samtidig hele det gamle bagkatalog at læne mig op ad. Jeg kan næsten ikke vente med at komme ud med det”.


Dato
fredag 17. maj
Genre
Rock/Pop
Koncert start
21:00
Dørene åbner
20:00
Arrangør
Rock´In House
Pladser
Siddepladser
Forsalg
220,-
Dørsalg
245,-
Køb billet

#godsetkolding #nykoncertgodset


Find vej