SP Just & Frost

SP Just & Frost

foraarstour 2022


”Hva’ si’r man så…?”

 

”Så siger man tak!” og det kunne man jo så passende gøre til det faktum, at tre af Danmarks bedste musikere i trioen

SP-JUST-FROST, igen er at finde på en lang række af Danmarks bedste spillesteder, når turbussen i foråret 2022, kører ud i landet, ladet med spilleglæde, højt humør og med masser af kærlighed til det publikum, der i mere end 20 år har fulgt drengene og været med til den fest, som SP-JUST-FROST altid har været eksponenter for.

 

Trioen, med Henrik ’SP’ Schou Poulsen på bassen, Esben Just på vokal og piano og Søren Frost på trommerne, har i mere end 20 år væltet klubberne, festivalerne og publikum over hele landet med deres voldsomt swingende og dybt charmerende New Orleans mix af funk, rhythm & blues, jazz og rock’n’roll – en genre som de tre herrer mestrer til perfektion og med et overskud som er sjældent set på vore breddegrader.

 

SP-JUST-FROST har seks fuldlængde albums, et utal af singler, EP’er og jule specials på samvittigheden, en stor del af disse med engelske tekster, men trioen har også kastet sig over modersmålet og har haft succes med sange som ”Bryggen” og ”Charmetrold”, sange som specielt live, er blevet publikumsfavoritter.

 

“Laissez les bons temps rouler” som man siger i New Orleans, eller oversat på godt dansk: SP-JUST-FROST ruller igen!

 

Bemærk, at denne koncert er KONTANTFRI.
Der skal anvendes betalingskort i bar og eventuel garderobe.

Der sælges IKKE billetter i døren til denne koncert. Billetter kan kun købes i forsalg.

Forsalget sker fra www.godset.net og er åbent indtil koncertstart (hvis koncerten ikke er udsolgt inden)


Dato
lørdag 14. maj 2022
Genre
Gumbo
Koncert start
21:00
Dørene åbner
20:00
Arrangør
Rock´In House
Pladser
Siddepladser
Forsalg
175,-
Køb billet

#godsetkolding #nykoncertgodset


Find vej