luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Annione med trio

Annione med trio



Sofistikeret pop - Personlige sange - Stærk vokal

Annione’s 2. single i 2017, ”Run Baby Run”, handler om hvad man gør, når det først for alvor går op for én, at drømmefyren er en sjuft, i det øjeblik en bryllupsblog afslører, at han skal giftes - med en anden! Man løber sin vej, og man holder selvfølgelig fingrene langt væk fra bryllups-bloggen, der skrives af den kæreste, han aldrig fortalte om.


Men først når man har luret så tilpas meget på indholdet, at man har materiale nok til en sang, der indeholder de forrygende linjer: "Can't believe it. Only eighteen months to go", og "Now the cake stand (kageopsats) has arrived"!

"Run Baby Run" er skrevet af Annione, alias Anni Ringgaard, der faldt pladask for ovenstående "lækkerbuks" og sjuft, da hun skulle optræde i New York for nogle år siden.


Nu falder hun ikke længere. Hun løber, for der var jo ikke andet at gøre.
Og Annione er for længst kommet sig så meget over lækkerbuksen, at hun nu kan underholde publikum med historien, når hun giver koncert.


Førstesinglen, ”So Happy I Could Sing”, er en sang om skæbne. Om at miste det vigtigste, man har - og om at få det igen. Singlen er skrevet på baggrund af et alvorligt sygdomsforløb, Annione var igennem, hvor hun bl.a. blev ramt på stemmen. Så sangen er et udtryk for den glæde og taknemmelighed over at have fået, ja, både livet, og stemmen tilbage.


Ligesom ”Run Baby Run” er nummeret indspillet og produceret i samarbejde med musikerne Niels Chr. Simmelsgaard, Thomas Krämer og Frederik Larsen.


Dato
torsdag 31. maj
Genre
Pop
Koncert start
20:00
Dørene åbner
19:00
Arrangør
Rock´In House
Pladser
Siddepladser
Forsalg
125,-
Dørsalg
150,-
Køb billet

#godsetkolding #nykoncertgodset


Find vej