Jazz6000 har skaffet penge til et nyt flygel!
Flyglet er et Yamaha C7 flygel og er det andet af den slags i Danmark. Det er håndlavet fra Japan og klangbunden er lavet af træ fra Alperne, hvilket er den der giver lyden til flygelet.
I anledning af Jazz6000 fjerde nytårskur blev flygelet indviet.
Det nye flygel indleder en ny æra for Jazz6000 og gør det muligt at tiltrække musikere til Kolding, som ellers kun kan opleves i Europas storbyer.
I Godsets 25. jubilæumsår var der blandt andet besøg af store pianister fra hele verden gennem koncertrækken ”The Kolding Concerts”, som blev sat i gang den 9. januar.
Inden koncerten bød Jazz6000 på formandens musikalske nytårstale, et glas bobler, fællessang samt en Artist Talk med Carsten Dahl og Søren Kristiansen.
Herefter blev der afholdt en flygel duel, hvor der blev spillet på det gamle flygel og det nye flygel.
Til indvielsen var der besøg af Carsten Dahl og Søren Kristiansen, som er to af Europas største jazzpianister. Begge er kendt som kompromisløse virtuoser, der kombinerer teknik, musikalitet og humor.
Carsten Dahl regnes som en af Danmarks mest innovative og improviserende pianister og sammenlignes ofte med Keith Jarrett.
Han har medvirket på over 300 udgivelser, vundet adskillige priser – heriblandt Ben Webster Prisen og flere Danish Music Awards – og har fået international anerkendelse.
Søren Kristiansen er en af Danmarks største pianister, han er kendt for sin teknik, elegante swing og store repertoire.
Han har samarbejdet med jazzens internationale elite og modtaget Ben Webster Prisen, Dansk Jazz Prisen og Palæ Bars Jazzpris samt været Grammy-nomineret.
Programmet for foråret 2026 er allerede sat:
19. februar
Makiko Hirabayashi, Marilyn Mazur og Odense Jazz Orchestra.
KONCERTEN ER SPONSORERET AF EWII
26. februar
Sinne Eeg og Jacob Christoffersen
9. marts
Rahel Talts Ensemble & Karmen Rõivassepp
18. marts
Rasmus Sørensen Trio
30. april
International Jazzday med Enrico Pieranunzi og Thomas Fonnesbæk
KONCERTEN ER SPONSORERET AF EWII
21. maj
Aron Parks Little Big & Carl Zinssou
Til hjælp for at dette kunne blive en realitet har fonde og sponsorer hjulpet
så tak til følgende:
Sydbank Fonden, Lisbeth Petersens Fond, Kai D Fonden, Sparekassen Kolding Fond, Nordea Fonden, Spar Nord, EWII, Rock’In House, Piano Værkstedet og Kolding Jazzklub.