Niarn

Udødelig Tour
  • Fri 26 Feb 2027
    Doors open
    - 19:00
    Concert
    - 20:00
    Godset, Kolding
    Standing audience

Onsale 28. aug 2026 kl. 10:00

Vi kender ham som antihelten fra Dobbelt A. Niarn. Niels Shahverdi Roos. Rapperen fra Aalborg,
der skabte soundtracket til en hel generation og satte et markant aftryk på 00’ernes danske
hiphopscene. Med klassiske udgivelser som debuten Årgang ’79 og de efterfølgende Antihelt og
Rød Aalborg tog han landet med storm.


Med succesen fulgte et festligt og hæsblæsende liv i overhalingsbanen, som fik en brat
afslutning, da Niarn forsvandt ind i fristelserne og satte misbrug over menneske. Efter en tur på
intensiv meddelte han i 2014, at karrieren var slut.
Men Niarn var langt fra færdig.


I 2022 genopstod han og udsolgte Store VEGA på få timer. Den overvældende modtagelse blev
startskuddet til et comeback, der siden har sendt ham landet rundt på udsolgte og tætpakkede
spillesteder.


Men ikke uden sine kampe. Forud for Himmelfarten-turneén var Niarn endnu en gang på vej væk
fra os efter et længere sygdomsforløb og år, hvor han havde givet alt, hvad kroppen kunne klare,
for sine fans. Aften efter aften.


Historien fik heldigvis en anden slutning. Antihelten fra Dobbelt A står endnu – og stærkere end
nogensinde. Ikke mindst takket være den urokkelige opbakning fra fansene, der de seneste år
har vist, at musikken og Niarn stadig har en helt særlig plads hos dem.


De sidste par år har på alle måder været utrolig overvældende, og det har været vildt at se, at
så mange af jer stadig lytter til musikken og møder op til koncerter rundt om i landet. Jeg må
tage det som et tegn og indse, at Niarn er og bliver udødelig. Nu tager vi en tour mere, og jeg kan
ikke vente.”– Niarn

Put me on the waiting list

Wish list

Added:

To wishlist

Subscribe to the newsletter