KOLD PÅ SPOT FESTIVAL  

KOLD Festival & Godset præsenterer tre lokale artister til SPOT City 2026  

Koncerterne finder sted torsdag den 30. april på Sway
- Sankt Clemens Torv 17, 8000 Aarhus

20.30 irmelin

I sine eksperimenterende kompositioner udforsker irmelin grænselandet mellem det organiske og det elektroniske. Med sin baggrund i klassisk musik, rummer hendes kompositioner alt mellem kolde synthesizere og unikke vokaler inspireret af den europæiske kortradition.

Musikkens fortællinger afspejler et ungt, eftertænksomt menneskes bearbejdelse af kærlighed, hverdag og venskab. Kærlighed i alle dets forskellige former. Alt dette ender ud i råt emotionelt udtryk, hvor der ikke bliver lagt låg på hverken de store eller små følelser.


21.30 Mica Lizio

Koldings Mica Lizio bevæger sig i et mørkt popunivers, hvor klubenergi og sårbarhed smelter sammen. Med rå og kompromisløse tekster om relationer, brud og de følelser, man ikke kan ryste af sig, skaber hun musik, der balancerer mellem det intime og det konfronterende.

Lydbilledet trækker på urbane produktioner og pulserende klubbeats, hvor tunge rytmer møder melankolske melodier og stærke vokaler. Her får de personlige fortællinger et mere kantet udtryk – et sted mellem moderne pop, R&B og elektroniske klubreferencer – uden at miste pladsen til de stærke, sårbare ballader.
Bag projektet står Caterina Wul Micalizio, der med sicilianske og koreanske rødder samt en dansk opvækst bringer fl ere kulturelle lag ind i sit musikalske univers. Det giver Mica Lizio et udtryk, hvor temperament, melankoli og attitude sameksisterer.

Live udfolder universet sig i et dynamisk spænd mellem skrøbelige øjeblikke og mørk klubstemning, hvor publikum trækkes ind i fortællinger om alt det, der ulmer under overfladen.

22.30 In Inkra

In Inkra en dansk kvintet fra Kolding der spiller utæmmet og hårdtslående rock. De fængende melodier og rytmer indsvøbes i et lydtæppe af skrigende guitarer og pulserende instrumentering kun overdøvet af den aggressive vokal fra bandets karismatiske forsanger.

Sangene er ment til at blive følt, hvor det højenergiske og hektiske dominerer. Indimellem dette kaos bevæger In Inkra sig dog også ind i langsomme og melankolske, til tider teatralske, fremførelser.
Bandet deltog i 2024 i Fatter Eskil-prisen, hvor de gik helt til finalen. Bandet har turneret den danske undergrundsscene i godt to år.

In Inkra udgav i sommeren 2025 deres debut-EP “Love To See Your Face”
Bandet spillede på UHØRT Festival 2025.

Vi ses  

Der kræves ikke billet til Spot Festival 

Sæt mig på ventelisten

Ønskeseddel

Tilføjet:

Til ønskeseddel

Abonnér på vores nyhedsbrev