Wacken Metal Battle 2027

4 Battle Bands + Headliner: Danefae
  • lør. 6 mar. 2027
    Dørene åbnes
    - 19:00
    Koncert
    - 20:00
    Godset, Kolding
    Ståpladser

Wacken Metal Battle Danmark vender tilbage i 2027 – og endnu en gang skal den danske metalscene vise, hvad den er lavet af! I marts 2027 ruller Wacken Metal Battle Danmark igen ud på de danske spillesteder med fem intense aftener fyldt med nye bands, kompromisløs metal og masser af musikalsk talent. Den danske metalscene sprudler i disse år! 

WACKEN METAL BATTLE DANMARK 2027 – DEN DANSKE METALUNDERGRUND IND­TAGER LANDET!
16 bands. Fem byer. Én billet til den internationale metalscene på Wacken Open Air!

Wacken Metal Battle er meget mere end en almindelig bandkonkurrence. Det er en af verdens vigtigste internationale showcaseplatforme for upcoming metalbands og en unik mulighed for at tage skridtet fra den danske undergrund til den internationale metalscene.

Gennem årene har Wacken Metal Battle Danmark været med til at sætte fokus på en lang række stærke danske metalnavne. Bands som By The Patient, Aphyxion, Huldre, Xenoblight, Lamentari, Katla, Thus, Danefae, og Swartzheim har alle været en del af det internationale talentprogram og været med til at sætte Danmark på det globale metallandkort nede på Wacken.

Det er en succeshistorie, der vidner om en dansk metalscene i konstant udvikling. Talentmassen er enorm, ambitionsniveauet er højt, og rundt omkring på landets spillesteder findes der bands, som bare venter på at få chancen for at vise, hvad de kan.

Opbakningen fra de danske spillesteder har endnu en gang været fantastisk, og i 2027 fortsætter vi arbejdet med at skabe en stærk platform for morgendagens metalnavne. Wacken Metal Battle Danmark handler om at give nye bands en scene, et publikum og en reel mulighed for at nå langt ud over landets grænser.

I 2027 får hele 16 danske metalbands mulighed for at blive en del af Wacken Metal Battle Danmark og repræsentere Danmark med et show til Wacken Metal Battle finalen nede på Wacken Open Air 2027. 

I marts 2027 besøger Wacken Metal Battle Danmark fem danske spillesteder. 4 indledende runder og én finale! Turnéen samler de 16 deltagende bands til en række intense metaloplevelser, hvor morgendagens navne får mulighed for at kæmpe om pladsen i den danske finale. 4 bands pr show! 

TURNÉPLAN 2027
●     6. marts – Kolding / Godset
●     12. marts – København / Stengade
●     13. marts – Slagelse / Musikhuset
●     18. marts – Aalborg / Studenterhuset
●     27. marts – Roskilde / Gimle – DEN STORE FINALE!

Som en ekstra musikalsk oplevelse får publikum også mulighed for at opleve DANEFAE, der står som headliner på turnéens shows i Kolding, København, Slagelse og Roskilde, mens THUS indtager headlinerrollen i Aalborg.

Links

Wacken Metal Battle Danmark:
Facebook Instagram

HEADLINER

Danefae:
Facebook Instagram

BATTLE BANDS: TBA

Sæt mig på ventelisten

Ønskeseddel

Tilføjet:

Til ønskeseddel

Abonnér på vores nyhedsbrev