iomfro

  • fre. 23 apr. 2027
    Dørene åbnes
    - 19:00
    Koncert
    - 20:00
    Godset, Kolding
    Ståpladser

Iomfro laver sange om gåture og gode venner. Om duer, dåseøl og at miste fodfæstet af og til.  

Mens 90’er synths, breakbeats og et lag af lejrbålsguitar smelter sammen, sætter iomfro lyd på livet og lader sin stemme bevæge sig blidt i eftertænksomme melodier. Det kan være familiechatten, graviditetstesten eller en tur på biblioteket, der får iomfro til at synge, og med dansable basgange, midi-percussion, og lidt ustemt guitar oveni skaber hun tilsammen sit nærværende popunivers.

Iomfro trådte ind på den danske musikscene i 2021 med singletrilogien ”føler for meget I”. I 2023 udkom iomfros debutalbum ”Vent på jeg revner”, der fik stor anerkendelse fra bl.a. Politiken, Information og Kristeligt Dagblad for at have egenrådige og hjemmestrikkede tekster og vandt prisen for årets sangskriver ved DUP 2025.

Med de netop udgivne singler ‘Mens Børsen Brænder’ og 'Duer og Dåseøl' åbner iomfro op for et sårbart og sitrende øjeblik fra en tid præget af opbrud, stress og søgen efter fodfæste. Og med denne koncert præsenterer iomfro sit kommende album og inviterer til at synge om frygt, fællesskab, håb og kærlighed. 

Med sine sange stiller iomfro en poetisk generationsdiagnose om at være alvorligt følsom og tage følsomheden alvorligt.

Sæt mig på ventelisten

Ønskeseddel

Tilføjet:

Til ønskeseddel

Abonnér på vores nyhedsbrev