Den Gamle Sangskat

  • tor. 9 apr. 2026
    Dørene åbnes
    - 19:00
    Koncert
    - 20:00
    Godset, Kolding
    Siddepladser

Den musikalske pigetrio bestående af Sara Grabow, Martine Madsen og Eva Skipper, genopfrisker kendte og elskede klassikere fra 30`erne til 60`erne. Lyt med når pigerne spiller op med hjerteskærende, morsom og livlig tekst og musik, ganske enkelt nogle af danmarkshistoriens allerbedste kompositioner!

Liva Weel, Otto Brandenburg, Grethe & Jørgen Ingemann, Gitte Hænning m fl. bliver på behørig vis mindet, når Sara Grabow synger de skønne gamle sange flankeret af guitar, kontrabas og kor.

Vug med i sædet eller tag en swing-om og få sat vores samtid i perspektiv af tidligere tiders populærmusik med intelligente, kreative og uforudsigelige sange, der hver især har noget på hjerte.

Trioen har spillet sammen i 6 år og udforsket klassikere på tværs af tid og sted fra danske ”Glemmer Du” og  ”Dansevise” til amerikanske ”Mister Sandman” i egen dansk oversættelse.

Sara Grabow (vok, ukulele), Eva Skipper (bas, kor) og Martine Madsen (guitar, kor) har forfinet samspillet år for år med et særligt fokus på 3 stemmig samklang og smukke, nordiske arrangementer.

Sæt mig på ventelisten

Ønskeseddel

Tilføjet:

Til ønskeseddel

Abonnér på vores nyhedsbrev