luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Quasar 2019

Quasar 2019

Talentkonkurrence


Quasar elsker musik - gør du ? Hvad er Quasar?

Quasar er et musikalsk udviklingsprogram for alle genre og artister. Vi arbejder på forskellige måder med at hjælpe unge kunstnere lidt på vej. Vi drømmer om at gøre Syddanmark til et område, hvor der er et særligt fokus på originalmusikken og de musikere som beskæftiger sig med den. Vi vil gerne gøre det lidt lettere for dem, som arbejder seriøst med deres egen musik ved at tilbyde hjælp, sparring, coaching, workshops og et godt netværk inden for den etablerede musikbranche. Hvad enten du/I er helt nye eller har arbejdet med musikken i nogle år, er der god grund til at tage kontakt til Quasar, så vi kan tilbyde dig, lige det der er brug for.

I Quasar arbejder vi grundlæggende med 3 forskellige initiativer.

 

Quasar Live

Quasar Live er et koncertprogram, som afholdes på de Regionale spillesteder og afsluttes med en finale på Jelling Musikfestival. Undervejs er der sparring, feedback på materiale, personlig coaching og for deltagerne i finalen - et mentor- og koncertforløb. Vinderne af finalen får en præmie i form af en turné, deltagelse i LiveCamp på SmukFest og dermed en stor mulighed for at skabe kontakter og netværk i branchen. Se mere her:

 

Quasar Support

Quasar Support er vores udviklingsorienterede tilbud til alle originale bands og musikere i Region Syddanmark. Her kan du henvende dig, hvis du er interesseret i at få hjælp til at udvikle dig som ung kunstner. Vi afholder løbende workshops med specifikke musik-relaterede emner, men vil også gerne hjælpe dit eller jeres projekt med personlig sparring og coaching. Vi har gennem arbejdet med at arrangere Jelling Musikfestival og vores tætte relationer inden for livebranchen, gode erfaringer med hvad der skal til for at få bookerens opmærksomhed, leverer den helstøbte performance eller give svar på hvad det er der virker, og hvad der ikke gør. Læs mere om mulighederne her:

 

Quasar Netværk:

Quasar Netværk er det fundament, som resten af projektet bygger på. Ved at opbygge et bredt samarbejde mellem de forskellige aktører i og uden for Syddanmark, vil vi sikre at der er gunstige forhold for originalmusikken og dem som spiller den. Der er i forvejen tætte relationer mellem Regionens aktører, men vi vil være med til at skabe et stærkt fælles fokus på området og sammen gøre Syddanmark til et attraktivt sted at skabe ny spændende musik i.


 

Quasar er udviklet af Jelling Musikfestival og de Regionale spillesteder i trekantområdet og er indtil videre finansieret af Jelling Musikfestival, Region Syddanmark, Vejle Kommune, Trekantområdet og Tuborg Fondet.

Dato
fredag 25. januar
Genre
Alle genrer
Koncert start
19:30
Dørene åbner
19:00
Arrangør
Rock´In House
Pladser
Ståpladser
GRATIS ADGANG

#godsetkolding #nykoncertgodset


Find vej