Slangens magt giver sig til kende i ORM’s soniske udtryk - en lyd, der besidder lige dele af både det storslåede og det direkte, af det simple og det komplekse. Musikken inkorporerer episk, melodisk black metal og dennes nordiske melankoli med et rocket, swingende udtryk, der via sin nærværende pondus giver metafysikken kropslighed og menneskelig form.
Musikkens sanselige nærvær fører lytteren ind i et parallelt univers og en evig tid, hvor himmel og jord er uløseligt forbundet, hvor krop og ånd hører sammen, og hvor mennesket tager sig i agt for slangen, for guderne, for elementerne og husker på, at alle universets enkeltdele hører sammen og har hver deres ufravigelige plads i den evige cyklus, som er fødsel, livet og døden.
Dato |
fredag 14. oktober 2022 |
Genre |
Metal |
Koncert start |
21:00 |
Dørene åbner |
20:00
|
Arrangør |
Rock´In House |
Pladser |
Ståpladser
|
Forsalg |
100,- |