Nyhed Magic Spirit Quartet

Magic Spirit Quartet



Magic Spirit Quartet

 

Fredag den 25. september kl. 20.00

Entre: Ikke-medlem kr. 150, medlem af jazzklub kr. 100, ung under 25 år/ studerende kr. 50

 

Magic Spirit Quartet er navnet på et unikt musikalske møde mellem den marokkanske guembri-mester og sanger Majid Bekkas og tre store skandinaviske kapaciteter – den svenske multiinstrumentalist Goran Kajfeš, den danske trommevirtuos Stefan Pasborg og den fremragende svenske pianist Jesper Nordenström. Resultatet af samarbejdet lander et sted mellem nordafrikanske rytmer og psykedelisk, futuristisk jazz. Majid Bekkas, der oprindelig er klassisk uddannet, hører til tidens største navne inden for den medrivende marokkanske gnawa-musik og har med sin basklingende guembri i en årrække optrådt med en blanding af gnawa og jazz. Magic Spirit Quartet er en forholdsvis ny gruppe, hvis anmelderroste debutalbum af samme navn, udkom først på året. Kom og mød disse fire karismatiske musikere fra Nordafrika og Skandinavien og få en enestående mulighed for at opleve en uortodoks og eksplosiv konstellation, hvor jazz går hånd i hånd med det spirituelle og det elektroniske.

Line up:

Majid Bekkas: vokal, guembri, oud og guitar

Goran Kajfes: trompet og percussion

Jesper Nordenström: piano og synthesizer

Stefan Pasborg: trommer, percussion

 

Koncerten er arrangeret af Jazz6000

OBS. Billetter kun i forsalg. Begrænset antal billetter grundet coronasituationen

 

 

 

Dato
fredag 25. september 2020
Genre
Jazz
Koncert start
20:00
Dørene åbner
19:30
Arrangør
Jazz6000
Pladser
Siddepladser
Forsalg
150,-
Køb billet

#godsetkolding #nykoncertgodset


Find vej