luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Kesi

Kesi



KESI tage på efterårstourné rundt i hele DK! 

Siden kæmpehittet “Søvnløs” i 2014, der positionerede Kesi som et af de mest lovende nye navne indenfor dansk hiphop, har han leveret det ene monsterhit efter det andet, og med singler som “Mamacita”, “Følelsen” og ”Su Casa” feat. Gilli, har han i dag markeret sig som et af landets største og mest progressive artister.

Med hans jævne flow af ny musik fra øverste hylde, er det i løbet af de sidste par år blevet til et hav af hits som tilsammen har streamet mere end 65 mio gange på Spotify, og er blevet spillet flittigt på de danske radiostationer.

Kesi har netop skudt 2019 i gang med singlen ‘X’, som er en svævende, catchy og sorgløs sang om at leve det gode liv, flyve smukke kvinder ind i landet og administrere en saldo på kontoen, der er »længere end et telefonnummer«.

Hans massive popularitet rækker desuden langt udover hitlisterne. I foråret 2018 spillede Kesi en fuldstændig udsolgt landsdækkende tourné, og er nu klar til at tage indtage de danske spillesteder igen til efteråret:

”Det bliver årets fest! De danske spillesteder kan noget helt specielt kontra de store festivaler. Festen er intim og jeg får altid følelsen af at jeg har folk helt tæt på. Det er så fedt!” udtaler Kesi.


Dato
torsdag 14. november 2019
Genre
Rap / HipHop
Koncert start
21:00
Dørene åbner
20:00
Arrangør
Rock´In House
Pladser
Ståpladser
Forsalg
270,-
Dørsalg
295,-
Køb billet

#godsetkolding #nykoncertgodset


Find vej