Dopha + Cindy
Godset UJNFOR

Dopha + Cindy



Dopha er tilbage på Godset 

’Rygtebørsen taler sandt. ”Danmarks næste verdensstjerne” er fundet’, skrev GAFFA om Dopha i sommer. Hendes musik har kørt i heftig rotation på både P3, P4 og P6 Beat, hvor hun har ramt en bred målgruppe allerede tidligt i karrieren. Dophas stærke singler ’September Till June’, ’Happy For Me’, ’The Game’ og ’Anti Breakup Song’ viser alle et stort sangskriver-talent hos den spirende stjerne.

Hendes debutalbum kaldet ’The Game’, der udkom d. 22. januar 2021 er et album, der favner både det nærværende, skrøbelige og storladne, men som også viser en mere legesyg og drilsk side af Dopha fra Romalt. Hun skriver sange med forbilleder som Lana Del Rey, Taylor Swift og Norah Jones, men har formået at skabe sit eget udtryk, der er solidt forankret i skandinavisk melankoli og udlængsel.

Dopha har senest spillet til Kronprinsparrets Priser, hvor hun tryllebandt publikum med en overbevisende optræden, der både viste hendes sårbarhed og styrke som sanger og performer. Toneangivende medier som Soundvenue, Politiken og GAFFA har også spået Dopha en stor fremtid som en af Danmarks næste store popstjerner med internationalt potentiale:

’Efter endelig at have oplevet Dopha live er notepapirerne overdækket med udråbstegn, i den gode sags tjeneste. For hold da maule, sikke en stemme.’ 5 stjerner, GAFFA.

’Mørk, dragende popmusik med Dophas meget flotte, i glimt nærmest røgede stemme helt fremme i bussen [] end ikke det beskedne lydniveau, der ville få enhver borgerlig debattør til at bryde ud i vild jubel, kunne skjule det faktum, at Dopha har en både smuk, stærk og alsidig vokal.’ 4 hjerter, Politiken.

 

Cindy Chiche 

Potentialet hos dansk-franske Cindy Chiche er ikke til at tage fejl af. Med fængende
melodilinjer, forførende basmotiver og inciterende omkvæd synger den unge artist,
som er bosat i Kolding, om alt, hvad der rør sig i en ung kvinde i 2021.

“Bevæbnet med en catchy melodi og en bas, der går lige i brystbenet, sigter Cindy Chiche efter stjernerne”, skrev Bands of Tomorrow, efter hun i begyndelsen af 2021 udgav sin første single ‘Lose Control’ .

Vidundergrunden Cindys opvækst i Sydfrankrig har sat sine spor i hendes tekster, som elegant veksler mellem engelsk og fransk. Det kan bl.a. høres på førstesinglen, som blev udgivet i begyndelsen af året. Sangen fik hurtigt omtale i både danske og internationale medier, og nu venter hendes stødt voksende publikum i spænding på debut-EP’en ‘Diary’, som lander d. 11.juni.

Bands of Tomorrow har sammenlignet hende med nogle af tidens helt store popikoner, og det er da også i navne som Dua Lipa og Miley Cyrus, Cindy Chiche finder sin inspiration.

Ambitionerne er tårnhøje og karrieren er kun lige begyndt for det unge stjernefrø.

Dato
torsdag 29. juli 2021
Genre
Pop
Koncert start
19:00
Dørene åbner
18:00
Arrangør
Rock´In House
Pladser
Ståpladser med sidde mulighed
Forsalg
100,-
Køb billet

#godsetkolding #nykoncertgodset


Find vej