luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere

FAQ

Faq - Har du spørgsmål til Godset?

 

 

Billetter


SP: - Hvor kan man købe billetter?
SVAR - vi sælger billetter på internettet www.godset.net samt på billettens salgsteder - se her hvor de findes. Hvis du skal give billetter i gave, opfordrer vi til, at du tjekker om modtageren kan deltage i koncerten, eller at du køber et gavekort.  Gavekort kan købes her

 

SP: - Kan man købe billetter i døren?
SVAR - Ja , billetter kan købes i døren hvis ikke der er udsolgt, vi anbefaler dog at købe i forsalg så er man 100 % sikret en plads


SP: - Jeg har fortrudt mit billetkøb?
SVAR -Ønsker du at bytte eller sælge din billet af forskellige årsager henviser vi venligst til BuyMyTicket, der formidler videresalg af såkaldte second hand-billetter nemt og bekvemt 
5% af BuyMyTickets overskud går til Kræftforskning

 

SP: Jeg kan ikke finde mine billetter ? 
SVAR - Hvis du har købt dine billetter på nettet kan du gå ind på siden www.godset.billetten.dk - her kan du logge ind igen og i din brugerprofil finde dine billetter igen. Har du derimod købt billetterne på et salgssted henviser vi til billet telefonen 70202096

 


SP: Kan man bytte eller få refunderet købte billetter?
SVAR - Man kan ikke bytte eller få refunderet købte billetter. På www.buymyticket.dk er det muligt, helt lovligt og mod et mindre gebyr, at sælge sine billetter til andre interesserede Godset påtager sig ikke videresalg af købte billetter

 

SP: Hvad betyder det at en koncert står som pt. udsolgt i indkøbskurven?

SVAR - Når koncerten får status som pt. udsolgt i indkøbskurven betyder det at der pt. ikke kan hentes flere billetter til koncerten, status kan dog skifte inden for et par timer. 

Hvis en kunde ikke har afsluttet sit køb endnu vil billetterne gå i salg efter en periode.  Når koncerten er endelig udsolgt vil vi erstatte knappen køb billet med en udsolgt knap!

Skulle vi efterfølgende få billetter (sker en sjælden gang ), vil vi annoncere det på vores facebook side med et direkte link til køb.  

 

SP: Hvis en koncert er udsolgt, kan man så komme på venteliste?
SVAR -Vi laver ikke ventelister til udsolgte koncerter. Hvis vi får mulighed for at sælge ekstra billetter til en ellers udsolgt koncert, giver vi besked via vores Facebook-side. Hvis du vælger ”synes godt om Godset” på Facebook, er du sikker på at få besked, hvis der skulle blive sat ekstra billetter til salg

 

SP: Har i studenter rabat 

SVAR - Foreningerne har forskellige muligheder se bla. Jazz6000 hvor der er mulighed for rabat ved medlemskab, samt foreningen Rock´in House der har introduceret konceptet SPOTON Concerts.

 

Selve koncerten


SP: - Er der nogen alders begrænsning til koncerterne?
SVAR - Det er der ikke men vi anbefaler, at hvis man er under 14, er det ifølge med en voksen. Der er ingen alkohol udskænkning til personer under 18 år


SP: - Kan man få en stol at sidde på til alle arrangementerne? F. eks hvis man er gravid?
SVAR - Koncerter med ståpladser

 

Bemærk venligst, at det ikke er muligt at få en stol at sidde på, når koncerter er annonceret med ståpladser. Der må ikke medbringes klapstole, festivalstole eller lign.

Dette gælder også, hvis du er permanent eller midlertidig gangbesværet eller af andre årsager, f.eks. graviditet, ikke kan holde til at stå op under en hel koncert.

Hvis du pga. handicap bruger rollator, kørestol eller lign. personligt hjælpemiddel, må du selvfølgelig gerne medbringe dette.

 

SP: - Hvem bestemmer om det er stående eller siddende koncert?
SVAR - For det meste er det artistens eget ønske.


SP: - Kan der komme kørestole ind på Godset?
SVAR -Ja, det kan der, se mere under "Adgang for handicappede"


SP: - Er der et Handicap toilet?
SVAR - Ja, vi har et handicap toilet - spørg ved indgangen.

SP: - Hvor kan man parkere? SVAR - Vi henviser til parkering i P-Huset i toldbodgade.
Vigtigt information om Parkering: Parkeringspladsen Vest for Godset tilhører DSB og man må ikke holde der, med mindre man har en togbillet og en medfølgende p-tilladelse. På Godset er der 2 handicap parkeringspladser foran huset en enkelt i vest og en dobbelt i øst.


SP: - Hvornår åbnes dørene til arrangementerne?
SVAR - Se under det enkelte arrangement - www.godset.net

SP: - Hvad tid slutter koncerten?
SVAR -Koncerterne slutter som hovedregel altid inden midnat – 00:00

SP: - Hvem bestemmer hvor højt der må spilles?
SVAR - Artistens lydmand bestemmer lydniveauet. Der sælges ørepropper i baren

SP: - Hvem arranger koncerterne?
SVAR -Alle koncerter arrangeres af frivillige foreninger hjemmehørende i Kolding Kommune bla. Jazz6000 & Rock´In House

SP: - Hvor mange må i lukke ind til koncerterne?
SVAR -Godset kan have optil 700 stående gæster og op til 360 siddende gæster på stolerækker, alt afhængig af opstilling

SP: - Hvad serveres i baren?
SVAR - Øl, Vin, Sodavand , Rom & Cola , Cider, Whisky Cola og Gin Tonic , Vand, Kaffe og The

SP: - Kan man købe mad?
SVAR - Nej, vi sælger ikke mad, der er dog enkelte events hvor der er arrangeret mad udefra, bla. Kolding-Jazzklubs arrangementer

SP: - Er det tilladt at ryge på Godset?
SVAR - Nej , men vi har indrettet "Ryge Kupeen" udenfor, hvor man kan ryge. Her er der også indrettet så man kan se og høre koncerten via en skærm, så ikke man mister hele koncerten

Selve Godset

SP: - Hvordan fungerer Caféen?
SVAR - I tilknytning til spillestedet, råder Godset også over en café. Her er der mulighed for at arrangere mindre koncerter, clinics, workshops m.v. Caféen kan rumme op til 75 personer. Cafeen fungerer ikke til dagligt som en almindelig café, men bruges som spillested/scene til mindre arrangementer

SP: - Kan man udstille i Caféen?
SVAR -  "Cafeen" lægger også vægge til lokale kunstneres billeder mv. Er du interesseret i at udstille malerier i Cafeen kan du kontakte Jeanette på mailen her 

SP: -Hvad er Loftet?
SVAR- "Loftet" er et fantastisk foreningslokale med masser af sjæl og stemning med plads til 150 personer!  Heroppe kan der holdes fordrag, events og andre foreningsarrangementer. Med til "Loftet" hører "Råderummet" ! "Råderummet" er et mødelokale med plads til ca. 18 personer, hvor der er mulighed for at lave kaffe mv.

Ring til Godsets arrangementskoordinator - Jacob Holst på 79 79 10 64 eller send en mail, hvis du vil vide, om din forening kan bruge "Loftet" eller "Råderummet"

Andet 


SP:
- Hvad er der med den 80ér fest?
SVAR - Een af handlekræfterne bag 80ér festen er Mette Schumacher som kan kontaktes på mail her

SP: - Hvor kan jeg se mere om Tango? 
SVAR - se mere på hjemmesiden for Tango


Nice to know

#godsetkolding


Find vej