FAQ - Godset
Her kan du finde svar på de oftest stillede spørgsmål.
Hvis du ikke kan finde et svar på dit spørgsmål, så er du velkommen til at sende os en mail eller ringe på telefon 79 79 66 66.
Billetter
Her kan du finde spørgsmål om billetter og svar dertil:
Hvor kan man købe billetter?
SVAR:
Vi sælger billetter online på vores hjemmeside www.godset.net (denne hjemmeside).
Kontakt evt. arrangøren af koncerten, hvis der er tvivl.
Kan jeg vise min billet på mobilen?
SVAR:
Ja – vi scanner både printede og digitale billetter direkte fra din mobil. 📱
Kan man købe billetter i døren?
SVAR:
Nej og Ja. Rock´In House koncerter har intet dørsalg og sælger kun billetter på www.godset.net.
Dog kan der til Jazz6000 og Kolding Jazzklub koncerter købes billetter i døren, hvis ikke der er udsolgt.
Vi anbefaler dog altid at købe i forsalg, så er man 100% sikret en plads.
Man kan købe online billetter f.eks. med en smartphone, helt indtil showet starter.
Jeg har mistet min billet. Hvad gør jeg?
SVAR:
Hvis du har mistet din billet, kan du altid finde den igen ved at logge ind på din Tixly-bruger
under billetkøbsprocessen.
Her kan du finde dine tidligere købte billetter.
Hvis du ikke har oprettet en bruger, men derimod har købt som gæst, er det desværre ikke en mulighed.
Derfor anbefaler vi altid at oprette en bruger, så du nemt kan finde tidligere billetter og har nemmere ved at købe billetter til fremtidige koncerter.
I tilfældet af at du har købt din billet som gæst, kan du altid kontakte os på godsetnet@kolding.dk, så kan vi hjælpe dig med at finde billetten.
Jeg har fortrudt mit billetkøb. Kan man bytte eller få refunderet købte billetter?
SVAR:
Man kan ikke bytte eller få refunderet købte billetter. Godset påtager sig heller ikke videresalg af købte billetter. Ønsker du at bytte eller sælge din billet af forskellige årsager, så foreslår vi dig at lave et opslag i koncertbegivenheden for den gældende koncert på Facebook.
Her kan det være, der er nogen, der er interesseret i at købe dine billetter.
Hvis en koncert er udsolgt, kan man så komme på venteliste?
SVAR:
Nej, vi laver ikke ventelister til udsolgte koncerter. Hvis vi får mulighed for at sælge ekstra billetter til en ellers udsolgt koncert, giver vi besked via vores Facebookside. Hvis du vælger ”synes godt om Godset” på Facebook og holder øje med koncertbegivenheden for den udsolgte koncert, er du sikker på at få besked, hvis der skulle blive sat ekstra billetter til salg
Har I studenterrabat?
SVAR:
Foreningerne har forskellige muligheder, se bla. Jazz6000, hvor der er mulighed for rabat ved medlemskab, samt foreningen Rock´in House, der har introduceret konceptet SpotON Concerts.
Parkering
Hvordan er det med parkering:
Hvor kan man parkere?
SVAR:
🚗 Vi henviser til P-huset i Toldbodgade.
⚠️ Vigtigt: Parkeringspladsen vest for Godset tilhører DSB og må kun benyttes, hvis du har både
togbillet og p-tilladelse.
♿️ Foran Godset findes der 2 handicap-parkeringspladser:
- én i vest
- én dobbeltplads i øst
Kan taxa køre til døren?
SVAR:
Ja – taxa kan køre helt op foran Godset.
Hvordan kommer jeg med offentlig transport?
SVAR:
Tog og bus stopper tæt ved Godset. For præcise tider kan du se rejseplanen.dk
Selve koncerten
Her kan du finde spørgsmål om selve koncerten og svar dertil:
Er der nogen aldersgrænse til koncerterne?
SVAR:
Nej – alle er velkomne! 🙌
Vi anbefaler dog, at børn under 14 år er i følge med en voksen.
👉 Husk: Der serveres ikke alkohol til under 18 år.
Kan man få en stol at sidde på til alle arrangementerne?
SVAR:
🔹 Ved koncerter med ståpladser er der desværre ingen mulighed for at få en stol eller siddeplads.
🔹 Ved koncerter med siddepladser er der en plads til alle. (Tjek under den enkelte koncert).
👉 Har du brug for personlige hjælpemidler som kørestol, krykker eller rollator, må du naturligvis gerne medbringe dem.
🚫 Klapstole, festivalstole og lignende må ikke medbringes.
Hvem bestemmer, om koncerten er med stående eller siddende publikum?
SVAR:
Det gør som regel artisten selv – derfor kan det variere fra koncert til koncert.
Kan man komme ind med kørestol på Godset?
SVAR:
Ja, selvfølgelig! ♿️
👉 Du kan læse mere om vores faciliteter under “Tilgængelighed for handicappede” på www.godset.net
Er der handicaptoilet på Godset?
SVAR:
Ja – vi har et handicaptoilet. ♿️
👉 Spørg personalet ved indgangen, så viser vi dig vej.
Kan jeg tage ledsager med på ledsagerkort?
SVAR: Ja – ledsagerkort accepteres. Husk at vise det ved indgangen. ♿️
Husk at trække en ledsager billet.
Læs mere her
Hvornår åbnes dørene til arrangementerne?
SVAR:
Det afhænger af arrangementet og kan variere.
Til koncerter åbnes dørene typisk en time før koncertstart.
Du kan se under det enkelte arrangement præcis hvornår dørene åbner.
Er der pause under koncerten?
SVAR:
Som regel ikke – men hvis der er, vil det blive annonceret fra scenen. 🎶
Hvornår slutter koncerten?
SVAR:
Det varierer alt efter starttid, support og længden på artistens sæt.
👉 Som hovedregel slutter koncerterne inden midnat (00:00).
Hvem bestemmer, om storskærmene er tændt?
SVAR:
Det gør artisten. 🎥
Hvis artisten ønsker, at skærmene er slukket, respekterer vi naturligvis det.
Må man tage billeder eller filme?
SVAR:
📱 Ja – du må gerne tage billeder med mobiltelefon til vores koncerter.
📸 Professionelle/semi-professionelle kameraer (fx spejlrefleks og objektiver) er ikke tilladt.
👉 Følg altid personalets anvisninger – enkelte koncerter kan have særlige regler.
⚠️ Billeder må kun bruges privat, ikke kommercielt.
Tager Godset billeder?
SVAR:
📷 På Godset tager vi jævnligt billeder under koncerter og events med hjælp fra fotografer, personale og frivillige.
Vi kan offentliggøre billeder som en del af vores aktiviteter – fx på opslag, hjemmeside, sociale medier mv.
Behandling sker som led i en opgave i samfundets interesse eller som led i offentlig myndighedsudøvelse, jf. Databeskyttelsesforordningen, artikel 6, stk. 1, litra e), der gælder for kommunale institutioner.
🙋 Alle har ret til at gøre indsigelse – både før og efter offentliggørelse. Vi fjerner billeder, hvis du ønsker det. Har du set billeder eller ønsker vi skal fjerne billeder kan du skrive til godsetnet@kolding.dk
Hvem bestemmer lydniveauet ?
SVAR:
Det er artistens egen lydtekniker, der styrer lydniveauet. 🎚️
👉 Synes du, musikken er lige lovlig høj, kan du købe ørepropper i baren.
Hvor mange må der lukkes ind til koncerterne?
SVAR:
Godset kan have op til 700 stående gæster og ca. 350 siddende gæster på stolerækker,
alt afhængig af opstilling.
Kan man købe mad?
SVAR:
Nej, vi sælger ikke mad.
Der er dog enkelte events, hvor der er arrangeret mad udefra, bl.a. Kolding Jazzklubs arrangementer.
Hvad serveres i baren?
SVAR:
Vi har en bar med øl, vin, drinks, vand, kaffe og alkoholfri alternativer. 🍺🥂🥤
Er det tilladt at ryge på Godset?
SVAR:
🚭 Nej – indendørs er der rygeforbud.
👉 Til gengæld har vi indrettet Ryge Kupeen udenfor, hvor du kan ryge, tage dine drikkevarer med og samtidig synge, se og høre koncerten på en skærm. 🎶🍻
Hvad kan jeg bruge til at betale med i baren?
SVAR:
Du kan betale med kreditkort.
Der kan også nogle gange betales med kontanter, men Godset er kontantfrit fra kl. 20, så til
alle koncerter om aftenen efter kl 20:00 skal der betales med kreditkort.
Til koncerter før kl. 20:00 er det muligt at betale med både kreditkort og kontanter.
Kan man hæve over med kreditkort i baren?
SVAR:
Nej, i baren kan man kun købe på beløbet.
Er der garderobe?
SVAR:
Ja – du kan aflevere din jakke i garderoben. Pris: 20 kr. 🧥
👉 Større tasker, rygsæk mv. skal afleveres i garderoben.
OBS: Ved nogle mindre koncerter kan der være "garderobe på eget ansvar".
Hvem arrangerer koncerterne?
SVAR:
Alle koncerter arrangeres af frivillige foreninger hjemmehørende i Kolding Kommune,
de fleste af Rock´In House og Jazz6000 der har en samarbejdsaftale
Derudover Kolding Jazzklub samt enkelte udlejninger.
Godset faciliteter
Her kan du finde spørgsmål om Godsets faciliteter og svar dertil:
Findes der førstehjælp på Godset?
SVAR.:
Ja – vores personale og vagter kan hjælpe, og der er førstehjælpsudstyr tilgængeligt. ⛑️
Hvordan fungerer Caféen?
SVAR:
I tilknytning til spillestedet råder Godset også over en café. Her er der mulighed for at arrangere mindre koncerter, clinics, workshops m.v.
Caféen kan rumme op til 75 personer.
Caféen fungerer ikke til dagligt som en almindelig café, men bruges som spillested/scene til mindre arrangementer.
Hvad er "Loftet"?
SVAR:
"Loftet" er et fantastisk foreningslokale med masser af sjæl og stemning med plads til 150 personer! Heroppe kan der holdes fordrag, events og andre foreningsarrangementer.
Med til "Loftet" hører "Råderummet":
"Råderummet" er et mødelokale med plads til ca. 18 personer, hvor der er mulighed for at lave kaffe m.v.
Ring til Godsets arrangementskoordinator, Jacob Holst, på tlf. 79 79 66 66 eller send en mail, hvis du vil vide, om din forening kan bruge "Loftet" eller "Råderummet".
Andet
Her kan du finde spørgsmål til andre ting og svar dertil:
Hvor kan jeg se mere om Tango?
SVAR:
Se mere på hjemmesiden for Tango.