On Track 2023

Ansøgningsfrist 27. november
  • tir 5 dec
    11:00
    Godset, Kolding
    Sidde & Ståpladser
  • OBS: Der skal søges om deltagelse i arrangementet. Kun en meget lille gruppe talenter inviteres til at deltage. Søg om deltagelse via linket.

On Track er et samarbejde mellem den internationale sangskrivercamp Aarhus Calling, en række spillesteder, musikmiljøer og ROSA – med det formål at besøge lokale talentmiljøer for at stimulere fremtidens sangskrivere gennem målrettede og intensive workhops.

Sangskrivertalenter søges til On Track 2023

On Track 2023 skabes i samarbejde med Posten i Odense, Godset i Kolding og musikmiljøet i Gellerup for at finde og udvikle unge lokale sangskriver- og komponisttalenter. Årets hold af hitsangskrivere og producere tager på tour og besøger disse venues, hvor formålet er, at de deltagende talenter skal opnå direkte sparring, faglig udvikling af deres håndværk og forståelse for opbygning af hitsangskrivning.

Ved de tre workshops præsenteres de for mulighederne i sangskrivning og produktion indenfor den professionelle og kommercielle sangskrivning, ved at møde, netværke og samarbejde med nogle af de dygtigste nationale og internationale sangskrivere i dag.

Samarbejde med den tyske musikbranche
I år tages der igen udgangspunkt i det ambitiøse samarbejde med den tyske musikbranche. Således har de lokale talenter i år chancen for at arbejde sammen med sangskriver ÁSDÍS (Budde Music), der har samarbejdet med eksempelvis Rita Ora, Sophie Simmons og Deadmau5.

Fra den danske musikscene præsenteres anerkendte producer Ole Brodersen, der har produceret og skrevet hits med danske artister såsom Pauline, Jung og Christopher, mens han internationalt har samarbejdet med navne som Selena Gomez og The Wanted. Han har en helt særlig sans for kvalitet og er eftertragtet for sin evne til at udnytte og fremhæve kunstnernes organiske talent.

Patrick Piscot er urban producer, artist og songwriter, der har arbejdet og produceret med navne som Lil Mosey, Lunay, Rod Wave, Nav og Lil Uzi. I Norden har han produceret for bl.a. Skinz, Jimilian, Albert Heath, Yakuza og mange flere, og vi glæder os til at se ham udfolde sig som producer coach i Aarhus.

Flere sangskrivere og de professionelle danske producere, der tager med til On Track denne gang, offentliggøres løbende.

Praktisk
Årets On Track-tour består af tre workshops à en dags varighed i Odense, Kolding og Aarhus. I hver by inviteres to-fire lokale sangskrivere til at deltage, som matches med de danske og internationale sangskrivere og producere.

På de tre workshops etableres lydstudier, hvor alt materiale optages undervejs, med henblik på at pitche det for nationale og internationale interessenter i musikbranchen.

Oversigt over de professionelle medvirkende
Pro Writers:

  • ÁSDÍS (DE)

Pro Producers:

  • Ole Brodersen Meyer (DK)
  • Patrick Piscot (DK) - Kun i Gellerup

Datoer og tilmelding
Sådan søger du om deltagelse i en af de tre workshops:
Ansøg på Aarhus Callings hjemmeside.
OBS: Der er ansøgningsfrist 27. november. Alle ansøgere får svar indenfor 1-4 dage efter fristen.

Læs om resultaterne fra sidste års On Track her.