For eee gees elegante musikalske univers er nemlig både gennemført spækket med paradokser. Det er sjældent tingene et helt som de ser ud, når eee gee synger om alt fra selvkærlighed til selvmedlidenhed, og det er noget især kommer til syne i hendes sangskrivning, der hele tiden balancerer mellem solide feel-good melodier og sangstekster, handler om at have det af helvedes til.
Sangenes fortællinger fremstår som individuelle, ærlige øjeblikke fra livet, mens det leves. Og hvor teksterne viser en sangskriver, der ikke er bange for at konfrontere sin egen skrøbelighed, er universet omkring eee gee helt ænderledes sprudlende, humoristisk, cinematisk og vidunderligt.
I 2020 blev eee gee signet til det australske indie-label Future Classic, og debuterede i maj med selvkærlighedshymnen 'Favourite Lover', der straks spredte ringe i vandet hos flere af de større internationale blogs, og blev P3's Uundgåelige samt nr 1 på P3-listen ugen efter.
eee gee regerer på sin egen planet på 2. album SHE-REX
“Det handler om at sætte scenen og tonen fra starten. Jeg er en håbløs romantiker, jeg kæmper for kærligheden og nogle gange taber jeg - men jeg overlever altid. Rex er latinsk for konge, så SHE-REX må være en dronning, eller en kvindelig konge. Og så associerer ordet til voldsom og aggressiv adfærd som en T-Rex, den mest frygtede dinosaur af dem alle, så på den måde bliver SHE-REX en ramme, der giver mig plads til både at være sårbar, romantisk, stærk, vred, angst, modig, introvert, ekspressiv - alle følelser og sider af mig. Og så kan jeg li’ idéen om at Winning er en sports analogi, hvor jeg med SHE-REX rykker op i de royale rækker.”
SHE-REX er 2. album fra den danske sanger og sangskriver eee gee, der med sit anmelderroste debutalbum ‘Winning' fra februar 2022 cementerede sig som en af dansk musiks nye store stemmer. SHEREX starter og slutter i det ydre rum, først med titelnummeret ‘she-rex’ der maler et billede af en ængstelig hun-dinosaur og hele planetens totale udryddelse, for så at slutte med ‘space anxiety’ - en metafor for eee gee selv der nu som en lille satellit, flyder vægtløs og frit rundt ude i det ydre rum.
Foruden en fortælling om det uendelige univers, bevæger eee gee sig også over i et mere ekstrovert lydbillede, med plads til både dansable uptempo numre som ‘perfect 10’, ‘(search:) how to heal a friend’ og ‘school reunion’, samt de mere forventelige ballader fra eee gee som ‘(search:) how to break up with a friend’, ‘promise to pick up the phone’ og den rockede ‘did you ever love someone’.
“Jeg har været mindre bange for at mixe forskellige genrer, og har turde afsøge nye områder samtidig med at jeg bygger videre på mange af temaerne fra Winning. Jeg har været meget nysgerrig i forhold til at undersøge mulighederne for hver sang, og hvad den specifikke sang havde lyst til.”
Umiddelbart er SHE-REX det man vil kalde “den svære 2’er”, nu hvor fans og medier med rette har en vis forventning til sangerindens andet hovedværk indenfor 2 år. Det er dog ikke noget som eee gee har haft særlig meget fokus på under selve skabelsen. Nogle af sangene var allerede små skriblerier i notesbogen da ‘Winning’ blev til, og det sidste års tid har Emma Grankvist været igennem en orkan af følelser, succeser og nederlag, for mens karrieren tog fart, stoppede kærligheden brat. Da eee gee skrev de første linjer til she-rex var hun hamrende forelsket, halvvejs igennem var hun i en tornado af hjertesorg og nu hvor albummet er færdigt og klar til at se dagens lys, er det med en nyfunden ro og tro på sig selv. For nu.
SHE-REX bygger videre på en både sentimental, vigtig og til tider humoristisk fortælling om en ung kvindes snørklede vej gennem livskriser, hjertesorg og komplet storhedsvanvid