Covid-19 (Corona-virus)

Godset info:

Vi følger  alle sundhedsmyndighedernes gældende retningslinier.
 

Fra 12. november skal du fremvise et gyldigt coronapas for at komme til koncert hos os. 
Dette gælder alle gæster, der er fyldt 15 år. 

Det betyder, at du skal kunne fremvise et af følgende:

  

Coronapas i form af appen coronapas, som aktiveres med NemID.

 

Coronapas via sundhedsmyndighedernes app ”minSundhed” eller et printet dokument.
Hvis du benytter printet dokumentation, skal du huske at medbringe gyldigt ID som pas,
kørekort, sundhedskort eller andet offentligt udstedt identitetskort.

 

 

I Danmark gælder følgende regler for, hvornår du har et gyldigt coronapas:

  • Efter vaccination: Du vil have et gyldigt coronapas fra 14 til 42 dage efter din første vaccination. Derudover vil du have et gyldigt coronapas umiddelbart efter, at du er færdigvaccineret, hvis dit vaccinationsforløb kræver flere doser. Hvis dit vaccinationsforløb alene består af én dosis, vil dit coronapas være gyldigt efter 14 dage.

  • Efter negativ test: Du vil også have et gyldigt coronapas, hvis du har fået foretaget en negativ test, der for PCR-test er højst 72 timer og for hurtigtest (antigentest) højst 48 timer gammel.

  • Efter tidligere smitte: Er du tidligere smittet med COVID-19 og har fået taget en positiv PCR-test, der er højest 14 dage til 6 måneder (180 dage) gammel, vil du også have et gyldigt coronapas.

Hvis du er vaccineret eller tidligere smittet, har du et coronapas, hvis du kan fremvise dokumentation herfor. Det kan du f.eks. finde på sundhed.dk eller i sundhedsmyndighedernes app ”MinSundhed”. Dette gælder, uanset om du har en positiv test for covid-19, der er mindre end 14 dage gammel. Sundhedsmyndighedernes app ”Coronapas” vil dog ikke vise en grøn skærm med teksten ”Gyldigt i Danmark” i en sådan situation.

 

Følgende personer og områder er undtaget for coronapas:

Børn under 15 år.

Scenekunstnere eller øvrige ansatte, frivillige mv.

Personer, der kan fremvise dokumentation udstedt og underskrevet af et kommunalt borgerservicecenter
for at være undtaget fra krav om covid-19-test.

 

 
Hjælp os: 

– Tjek hjemmefra, at din coronapas-app er opdateret.
– Kom i god tid, inden arrangementet starter, så der er tid til at vores frivillige i døren kan tjekke coronapasset.

 

 

Personer, der ikke kan fremvise coronapas, vil blive afvist i døren.

 

 

Venlig hilsen
Godset og de arrangerende foreninger.

 


Nice to know

#godsetkolding #nykoncertgodset


Find vej