Regler for brug:
Nedenstående regler skal læses, forståes og overholdes!
D. 21 maj. 1997 blev der afholdt brugermøde omkring regler for øvelokalerne.
Følgende regler blev aftalt og de skal følges !
ALLE brugere af øvelokalerne SKAL være tilmeldt, så de kan opkræves leje.
Ingen overnatning i øvelokalerne.
Ingen fest i øvelokalerne ! De er til at øve i.
Personer under 18 år må under ingen omstændigheder drikke øl eller spiritus på Godset. For personer over 18 år er det tilladt at nyde et par øl i øvelokalerne i forbindelse med øvning, men KUN i øvelokalerne. (besiddelse af hash eller andre illegale rusmidler er forbudt og medfører omgående bortvisning.)
Rengøring af øvelokalerne skal brugerne selv sørge for. De skal holdes i rimelig stand. Orkestrene i de enkelte øvelokaler aftaler indbyrdes, hvem der gør rent hvornår. Der står rengøringsmaterialer på toilettet og kan ellers lånes ved henvendelse til personalet.
Tomme flasker skal jævnligt fjernes. Skønner personalet, at der er for store ophobninger af flasker, fjernes de.
Lokalerne skal efterlades i opryddet tilstand ellers medfører det karantæne fra øvelokalerne. Kommer I til et lokale, som ikke er ryddet op, skal dette straks meddeles på kontoret.
Der må under ingen omstændigheder fjernes eller lånes instrumenter fra hverken øvelokale 8, 10 eller 12.
Sanganlæget må kun bruges til sang og keyboard !!! Hvis dette ikke overholdes medfører det øjeblikkelig bortvisning fra øvelokalerne.
Ved skade på Godsets inventar eller instrumenter / sanganlæg skal personalet straks have besked.
Ved forsætlig skade på,- eller uforsvarlig omgang med de tilrådighedstillede sanganlæg / instrumenter, forbeholder Godset sig ret til fuld erstatning for det ødelagte.
Det er ikke tilladt at bruge hinandens instrumenter, medmindre dette er aftalt med ejeren af det lånte.
Alle nye brugere af øvelokalerne skal modtage information og betjeningsvejledning i brug af de opstillede sanganlæg samt, for øvelokale 8, 10 og 12, brug / tilslutning af instrumenter.
Ved adresse og,- eller bandnavnsændring skal Godset have besked hurtigst muligt.