Til kørestolsbrugere
Vi bestræber os generelt på at levere den bedste service over for husets brugere, det gælder naturligvis også kørestolsbrugere.
Godset råder over en lift i husets vestlige ende - modsat spillestedet. Når man via liften er kommet op på platformen, kører man rundt om Godset via perronen mod jernbanen og kommer på den måde om til indgangsdøren ved spillestedet.
En anden mulighed er at parkere nordøst for Godset (hvor billedet til venstre er taget fra). Herfra går der en lang rampe op mod spillestedet og dermed indgangsdøren.
Uanset hvilken adgang I måtte ønske vil vi anbefale, at I kontakter Godset i god tid inden arrangementet, således at vi kan gøre den arrangerende forening opmærksom på eventuel nødvendig assistance - både i forhold til adgang, men også i forbindelse med placering i spillestedet.
I er meget velkommen til at kontakte Godsets arrangementskoordinator Jacob Holst på 79 79 10 64 eller via mail jaho@kolding.dk. Check evt. kontorets åbningstider.
Rigtig god fornøjelse