luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
The Savage Rose

The Savage Rose

50-års jubilæumstour


Selvom mange rockbands får et længere liv end de bliver spået, hører et 50 års jubilæum alligevel til sjældenhederne i branchen. Så meget mere grund er der til at fejre, at det i år er 50 år siden The Savage Rose samledes første gang. Der er selvfølgelig skiftet noget i besætningen siden de gang, men generationsoverleveringen er sket på en sådan måde, at ånden i bandet er intakt - og så er der ikke ændret på bandets omdrejningspunkt: I spidsen står i dag som i ’67 sangerinden Annisette, hvis karakteristiske stemme fortsat vrider, strækker og vugger Savages Roses imposante katalog, så ingen kan gøre det efter.

Ikke kun Anisettes vokal, men også The Savage Rose's politiske indignation og bekymring for aspekter af klodens tilstand er intakt. Den seneste single, "Women" (august 2017), udtrykker ifølge bandet selv "den ulykkelige tilstand, der har været præsent i de sidste mange års historiske udvikling". 

Annisette og resten af Savage Rose startede med at fejre jubilæet med tre udsolgte shows på Det Kgl. Teater – nu kommer turen til en række udvalgte spillesteder i resten af landet, blandt dem Godset, hvor Savage Rose jubilerer lørdag den 7.oktober.

 

Line up:

Annisette Koppel: Vokal
Naja Rosa Koppel: Kor
Amina Carsce Nissen: Kor
Palle Hjorth: orgel, melotron, trækharmonika og synth
Rune Kjeldsen: guitar
Frank Hasselstrøm: trækbasun og klaver
Jacob Haubjerg: bas
Anders Holm: trommer

 

 

 


Dato
lørdag 7. oktober
Genre
Rock
Koncert start
21:00
Dørene åbner
20:00
Arrangør
Rock´In House
Pladser
Ståpladser
Forsalg
275,-
Dørsalg
300,-
Køb billet

#godsetkolding


Find vej