luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Denzal Sinclaire

Denzal Sinclaire

+ Graig Earle Trio


Entre: Medlem af Jazz6000 kr.80, medlem med studiekort kr.40, ikke medlem kr.120

  • Denzal Sinclaire: piano, vokal
  • Mads Kjølby: guitar
  • Graig Earle: bas
  • Janus Templeton: trommer

 Canadiske Denzal Sinclaire er kendt i jazzverdenen som én af de mest elegante, inderlige og levende fortolkere af “jazz standards” i verden i dag. For et par år siden turnerede han USA og Canada tynd med en anden uforlignelig crooner, nemlig Kurt Elling, der som mange sikkert husker, nærmest væltede Godset sammen med Aarhus Jazz Orchestra. De sidst tre år har han ofte optrådt med Wynton Marsalis and the Lincoln Center Jazz Orchestra og har rejst verden rundt og givet koncerter med bl.a., Dee Dee Bridgewater, The Count Basie Orchestra, Cleo Laine, Diana Krall, Dianne Reeves, Kurt Elling,Herbie Hancock, Wayne ShorterJimmy Heath, Bob Mintzer, Nicholas Payton og Brian Blade. 

Han har tidligere udgivet tre prisnominerede- og belønnede plader på Verve/Universal Records USA, og fik “Male Jazz Vocalist of the Year” pris i Jazz Report Magazine 4 år i træk. "Denzal Sinclaire embodies the tradition of the great singers I love like Nat Cole, yet definitely has his own voice.  He is one of my favorite singers..." - Diana Krall “

His passionate and sincere delivery caresses every song he sings. He touches the listener with the purity of the message...” New York Times”

“A singer of subtle skill and with a relaxed and sophisticated approach to songs, Sinclaire’s velvety baritone has an appeal that stretches well beyond the usual narrow confines of the jazz World” allmusic.com

Når Sinclaire går på scenen på Godset er det med tre af Danmarks førende jazzmusikere. Guitarist Mads Kjølby er uddannet fra Musician’s Institute i Los Angeles og Rytmisk Musikkonservatorium i København, og udover at spille med store internationale navne optræder Kjølby blandt andre med DR Big Bandet og Tivolis Big Band på den danske jazzscene.  Den herboende canadiske bassist og orkesterleder, Graig Earle er efterspurgt på begge sider af Atlanten, og samarbejder både med unge talenter og jazzveteraner. Som en del af trioen Rosendal-Earle-Templeton, vandt han i 2008 en DMA for Årets Jazzudgivelse.

Trommeslager Janus Templeton er et kendt ansigt på den danske jazzscene med tusindvis af livekoncerter i både ind- og udland, samt mere end 30 cd-udgivelser bag sig. Templeton har spillet med navne som Sinne Eeg og Jacob Fischer Trio, og med sit dynamiske og lydhøre trommespil inviterer han publikum med ind i musikken.

 

Dato
fredag den 05. maj.
Genre
Jazz
Koncert start
20:00
Dørene åbner
19:30
Arrangør
Jazz6000
Pladser
Siddepladser
Forsalg
130,-
Dørsalg
120,-
Køb billet

#godsetkolding


Find vej