Nordisk jul med DR Big Band

Tilkøb: Afterparty og julejam med NORDIC CURRENTS
  • fre 6 dec
    Dørene åbnes
    19:30
    Koncert
    20:00
    Godset, Kolding
    Siddepladser

Til årets julekoncert venter der dig fortryllende julemusik, som vi alle kender så godt. Du får den dog for fuld udblæsning og i festlig og jazzet indpakning og akkompagneret af små og store julefortællinger.

Ingen jul uden jazz! Sammen med de mageløse musikere fra DR Big Band og den forrygende vært Lisbeth Wulff, som mange kender som både forfatter og ikke mindst skuespiller fra bl.a. TV-serien Borgen og satireprogrammet I hegnet, tager vi i år på en magisk og medlevende musikalsk julerejse mod nord og genopdager lyden af nordisk jul - både dengang og nu. Til årets julekoncert venter der dig fortryllende julemusik, som vi alle kender så godt. Du får den dog for fuld udblæsning og i festlig og jazzet indpakning og akkompagneret af små og store julefortællinger. Det er bandets musikere, der har udvalgt nogle af deres egne nordiske yndlingsjulemelodier, som de selvfølgelig ikke kan holde fingrene fra og folder ud i farverige, fede og finurlige jazzarrangementer. Så den helt rigtige julestemning skal nok indfinde sig på Godset. Glædelig nordisk jul!

Lisbeth Wulff tilføjer:
Vores nordiske jul er fuld af traditioner og melodier, som vi har lånt fra andre lande og kulturer. Alligevel findes der en særlig, nordisk julestemning, som går igen i vores fælles nordiske ’sound’.

Hos Jazz6000 har vi været så heldige at være blevet begavet med DR Big Band og deres fantastiske julekoncert de seneste 10 år. Hvert eneste år har vi kunnet melde alt udsolgt. Så husk at sikre dig en billet i god tid!
Glædelig jul fra alle os til alle jer!

Line-up:
Musikere: DR Big Band
Vært: Lisbeth Wulff

 

Afterparty og jam med NORDIC CURRENTS
Vanen tro afholder Jazz6000 afterparty i Godsets lille sal efter julekoncerten med DR Big Band. Julegaven er i år en eksklusiv intimkoncert med orkesteret NORDIC CURRENTS, der tager os alle med til efterjulebal med fire toptunede musikere, der nok skal få salen til at swinge, når de disker op med det allerbedste, jazz på danska har at byde på – måske endda krydret med en julesang eller to. Det bliver et brag af et afterparty!

Efter intimkoncerten inviterer NORDIC CURRENTS til julejam, hvor det absolut ikke kan udelukkes, at musikerne fra DR Big Band kommer og leger med. Men alle er velkomne til at deltage i de musikalske løjer. Aftenen afsluttes måske med en lille ekstra julegave fra Jazz6000…

Billet til afterparty købes som tilkøbsbillet til julekoncerten med DR Big Band. NB: Begrænset antal billetter.