Godset råder over 12 øvelokaler der er indrettet og bygget efter alle kunstens regler med bl.a. ”flydende gulv” og 5 graders vinkling af væggene. Alle lokalerne er lydisolerede og opbygget efter rum-i-rum princippet.Tre af øvelokalerne er med sanganlæg og instrumenter , bas, 2 fender guitarer og forstærkere samt trommesæt, keyboard m.v.
Øvelokalerne er et tilbud til borgerne i Kolding Kommune og kan lejes af alle der gerne vil spille musik – uanset niveau.
Øvning i lokaler 1 - 7 + 9 + 11 :(lokaler uden udstyr) :
Øvetiden aftales med de andre bands, der benytter samme lokale.
Lokalerne har alle sanganlæg ( 2 x EV SX-300 + 1 x Dynacord PM-600)
Øvning i lokale 8 + 10 + 12 :(lokaler med udstyr) :
Man reserverer lokalerne ONLINE via denne hjemmeside. På kontoret får man, ved tilmelding til lokalerne, et password, således at man kan booke online. Lokalerne har sanganlæg, trommer 2 + guitarer, bas, keyboard, forstærkere samt to mikrofoner. Husk at medbringe jack/jack kabler, guitarremme samt trommestikker.
Man kan max. booke to tider ad gangen.
Der findes opgraderingsmuligheder, så man kan komme i betragtning til faste øvelokaler (dem uden udstyr). Disse muligheder kan du læse om her.
Priser
Prisen for at være øvelokalebruger i 2011: (Pristalsreguleres hvert år):
Under 18 år kr. 84,50 pr.md.
Over 18 år kr. 168,00 pr.md.
Betaling for brugsret til øvelokalerne opkræves pr. giro - forudbetaling for 1 mdr. ad gangen.
Det tilrådes at anvende betalings-service så du fremadrettet undgår rykkere.
Tilmelding:
For at blive medlem skal der blot udfyldes en tilmeldings blanket.
Øvelokalerne kan benyttes når man har tilmeldt sig som bruger.
Tilmeldings-blanketterne findes på hylderne ved Informationen, via download
under punktet, tilmelding, her på hjemmesiden, eller ved henvendelse i åbningstiden på kontoret eller på musiksporet, hvor de også skal afleveres.
Magnetkort:
Når kontoret har fået tilmeldinger fra ALLE bandets medlemmer, udleveres magnetkort til de bandmedlemmer der ønsker det.
Magnetkortet bruges som nøgle til at komme ind i øvelokalet.
Alle skal være tilmeldt:
Bands er forpligtet til at tilmelde nye bandmedlemmer omgående, så disse kan
afkræves kontingent. Hvis der er nye medlemmer på prøve (mere end én gang)
eller gæstemusikere (mere end én gang) skal dette oplyses på kontoret.
Husk at checke udmeldelsesbetingelserne - se under Udmelding.
Husk også at læse og forstå reglerne for brug af øvelokalerne på Godset

afholdte koncerter



